Uddrag fra Journalen DD

N. fra V. m. Ø. : I 1794-95 havde 📌Frankrig betvunget de fleste deltagere i den antifranske koalition, som 📌England ledte, og havde bl.a. besejret den sp. hær i 📌Pyrenæerne, men uden at fortsætte ind i 📌Spanien. I marts 1796 rykkede 👤Napoleon Bonaparte som general og øverstkommanderende ind i 📌Italien, hvor han i 1797 kunne udråbe den 📌Cisalpinske Republik. I 1798-99 foretog han en ekspedition til 📌Egypten, som England regnede til sin interessesfære; han gik i land i 📌Alexandria 31. juni 1798, men allerede 1. aug. led han et afgørende nederlag til 👤Nelsons eng. flåde i søslaget ud for 📌Abukir. Efter således at have mistet det meste af sin flåde marcherede Napoleon mod Ø, mod 📌Syrien; han besatte 📌Jaffa i marts 1799, men måtte efterfølgende opgive belejringen af 📌Akka og med store tab vende tilbage til 📌Cairo i juni. Den 23. aug. 1799 sejlede han hjem til Frankrig. Jf. fx 👤A. Thiers Geschichte der französischen Revolution, overs. af 👤F. Philippi, bd. 1-5, 📌Leipzig 1836, ktl. 2024-2028; bd. 4-5.

I trykt udgave: Bind 17 side 262 linje 25