◄ komne ud over Hegel : At 'komme ud over' og 'gå ud over' er faste udtryk i den da. hegelianisme. Jf. 👤H.L. Martensens anmeldelse af 👤J.L. Heibergs Indlednings-Foredrag, i Maanedsskrift for Litteratur bd. 16, 📌Kbh. 1836 ( 222m,9), s. 515ff., hvor Martensen hævder, at Heiberg er »kommen ud over« 👤Hegels filosofi; og 👤F.C. Sibberns anmeldelse af Heibergs tidsskrift Perseus, Journal for den speculative Idee nr. 1, juni 1837, ktl. 569, i Maanedsskrift for Litteratur bd. 19, 📌Kbh. 1838, s. 291f., hvor Sibbern udtrykker sin anerkendelse af, at Heiberg »kan baade bevæge sig nogenlunde frit i de hegelske Anskuelser, saa og begynde at gaae ud over Hegel«. Jf. også Sibberns Bemærkninger og Undersøgelser, fornemmelig betreffende Hegels Philosophie, betragtet i Forhold til vor Tid, Kbh. 1838, ktl. 778 (særudgivelse af den nævnte anmeldelse, udkom i aug. 1838), s. 9f. Ideen bag udtrykkene synes at referere til rækken af de netop forudgående store ty. filosoffer, 👤Kant, 👤Fichte, 👤Schelling og Hegel, der hver for sig tog udgangspunkt i forgængeren, men omformede hans tænkning på sin egen måde og endte med at forkaste ham; i den forstand blev det sagt, at de var 'kommet ud over' deres forgænger. Efter Hegels død svirrede det spørgsmål i 1830'erne, hvem der ville videreføre og 'gå ud over' hans system.
I trykt udgave: Bind 17 side 262 linje 1