◄ novatianum : lat. det novatianske, her som betegnelse for det 3. årh., benævnt efter den rom. præst og lat. skriftteolog 👤Novatian, der if. traditionen led martyrdøden i 257. Da 📌Roms biskop led martyrdøden i 250, blev Novatian den egentlige leder af den rom. menighed, men da han ved valget af ny biskop i 251 blev forbigået, ville han ikke anerkende den nye biskop og lod sig vælge af sine egne tilhængere som deres biskop; de blev dog ekskommunikeret af en rom. synode samme år. Novatian var tilhænger af en streng kirketugt og bodsudøvelse og hævdede, at kirkens hellighed var afhængig af dens medlemmers renhed, hvorfor frafaldne ikke kunne genoptages. Novatians strenge kirkeforståelse vandt tilslutning i hele den kristne verden, og overalt, især i 📌Lilleasien og 📌Syrien, opstod der novatianske kirker. Da novatianerne blev betragtet som kættere, greb den kristne statsmagt ind over for dem fra slutningen af det 4. årh., men der fandtes novatianske menigheder helt ind i det 7. årh.
I trykt udgave: Bind 17 side 260 linje 30