Uddrag fra Journalen DD

Wilhelm Lunds Anmeldelse : Anmeldelsen fremtrådte anonym, også for Hauch, jf. hans bemærkninger til den i Kjøbenhavns-Posten nr. 283, 2. dec. 1831. – Wilhelm Lund: 👤Peter Wilhelm Lund (1801-80), naturforsker, palæontolog. Opholdt sig i 📌Brasilien fra 1825 til 1829, hvor han foretog meteorologiske, biologiske og zoologiske feltstudier. Var sommeren 1829 i 📌København; efter en længere rejse til naturvidenskabelige centre i 📌Europa vendte han tilbage og tilbragte sommeren 1831 i København. Rejste i 1833 atter til Brasilien, hvorfra han aldrig vendte tilbage; døde i 📌Lagoa Santa. Blev doktor ved universitetet i 📌Kiel i 1829 og medlem af Videnskabernes Selskab i 1831. Under sit andet ophold i Brasilien koncentrerede han især sin udforskning om udgravning af kalkstenshuler for at finde knoglerester af uddøde dyr; sine epokegørende resultater, der vakte international opsigt, offentliggjorde han i Videnskabernes Selskabs skrifter, de fleste under fællestitlen Blik paa Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning (1837-46).

I trykt udgave: Bind 17 side 238 linje 1