↩ I►den Tale, Prof. 👤Martensen har »holdt 5te Søndag efter hellig tre Konger, Søndagen før Biskop Dr. 👤Mynsters Jordefærd«, en ►Erindringstale, hvad den maaskee ogsaa forsaavidt kan kaldes, som den bringer Prof.👤Martensen i Erindring til den ledige Bispestol – i denne Tale stilles Biskop 👤Mynster frem som et Sandhedsvidne, som et af de rette Sandhedsvidner; der tales i saa stærke og afgjørende Udtryk som vel muligt. ►Med den afdøde Biskops Skikkelse, hans Liv og Levnet, Udgangen af hans Vandel for Øie formanes vi til at »efterligne de sande Veilederes, de rette Sandhedsvidners Tro« (p. 5), deres Tro, thi den var, ►hvad der udtrykkeligt siges om Biskop 👤Mynster »ikke blot i Ord og Bekjendelse, men i Gjerning og Sandhed« (p. 9); ►den afdøde Biskop indføres af Prof. 👤Martensen i (p. 6) »den hellige Kjæde af Sandhedsvidner, som strækker sig gjennem Tiderne fra Apostlernes Dage« osv.