Uddrag fra Var Biskop Mynster et »Sandhedsvidne«, et af »de rette Sandhedsvidner» – er dette Sandhed?

Med Prof. Martensens Udnævnelse til Biskop faldt dette Hensyn bort : Den 15. april 1854 blev der afholdt et statsråd med deltagelse af samtlige ministre (jf. Berlingske Tidende, nr. 88, den 15. april 1854), hvor der blev truffet beslutning om bispeembedets besættelse. Samme dag blev Martensen udnævnt til biskop, se Berlingske Tidende, nr. 92, den 21. april 1854, hvor der under »Udnævnelser« meddeles følgende: »Under 15de d. M. [denne måned] er Prof. og Dr. theol. Hofprædikant 👤H. L. Martensen, R. af D., allern.[ådigst] udnævnt til Biskop over 📌Sjællands Stift.« Dagen efter skrev Martensen i et brev til sin fortrolige 👤L. Gude: »Da jeg idag havde prædiket, kom Ørsted ind til mig (endnu i Kirken) og gratulerede mig som 📌Sjællands Biskop«, jf. Biskop H. Martensens Breve. Breve til L. Gude bd. 1-3, udg. af 👤Bjørn Kornerup, 📌Kbh. 1955-57 bd. 1, s. 116. Sml. prof. C.E. Scharlings dagbogsoptegnelser, der nøje følger forløbet om bispeembedets besættelse, i »Da Martensen blev Biskop. Samtidige Optegnelser af Professor 👤Carl Emil Scharling« i Kirkehistoriske Samlinger bd. 5, 1945-47, s. 513-541; s. 529. Allerede fra den 19. april rasede oppositionen mod denne udnævnelse, som 👤A.S. Ørsted havde tvunget igennem, jf. næste kommentar.

I trykt udgave: Bind 14 side 125 linje 56