Kierkegaard, Søren Uddrag fra Om Begrebet Ironi

Fra nu af vil Undersøgelsens Skikkelse ogsaa blive en anden. Jeg vil nemlig faae med en Deel Phænomener at gjøre, hvilke som historiske Facta ikke behøve at tilveiebringes gjennem en misforstaaende Opfattelse, men blot at bevares i deres ukrænkede Uskyldighed og derpaa forklares. Her er atter den endelige Opfattelse et nødvendigt Prius, uagtet den i en anden Forstand resulterer deraf. Det Afsnit kunde man kalde Opfattelsens Virkeliggjørelse; thi den virkeliggjør sig gjennem alle disse historiske Data.