Uddrag fra Om Begrebet Ironi

Da 👤Rasmus Nielsen, som det fremgik, allerede forinden havde frabedt sig at få SKs afhandling til bedømmelse, sendte 👤Sibbern den da til 👤H.L. Martensen. Han havde siden 1837 holdt forelæsninger over filosofi, men var netop i 1840 blevet ansat ved Det teologiske Fakultet som professor. Martensens votum røber ikke, hvad han senere har meddelt i sine erindringer, at SK formentlig forud for afhandlingens indleverelse opsøgte ham og bad om at måtte oplæse et stykke af manuskriptet. Det var, mener Martensen at huske, en polemik mod Friedrich 👤Schlegels ensidigt æstetiske livsanskuelse.* Men Martensen, der tidligere havde fungeret som SKs privatmanuduktør, brød sig ikke om den omstændelige og manierede stil i det, han hørte, og udtalte kun en kølig anerkendelse. Der synes ikke at være kommet nogen egentlig vejledning ud af SKs besøg. Martensens votum lyder i al korthed: