IC10090Af ►en tidligere Excerpt udentvivl fra 35, vil jeg blot erindre mig om ►👤Lessings Bearbeidelse af ⓘ 👤Faust, et Fragment, der findes i
👤Gothold, Ephraim Lessings📖 sämtliche ⓘ Schriften Berlin 1794.
XXII Band p. 213-231.
Dette er af ►et Brev fra 👤Engel, hvori han skriver til 👤K. G. Lessing, at hans (👤Lessings) afdøde Broder havde meddelt ham Ideerne til flere Stykker og deriblandt til 📖 F. ►Han lader Scenen foregaae i en forstyrret gothisk Kirke med et Hovedalter og 6 Bialtere. Ødelæggelse af Guds Værker er 👤Satans Glæde og Opholdet i Ruinerne af et Tempel hans Yndlingsopholdssted. Nu træder da forskjellige Djævle frem for at aflægge Regnskab. En af dem er bleven opmærksom paa 📖 F. p. 218: ►Gott seinen Liebling zu rauben – einen denkenden, einsamen Jüngling, ganz der Warheit ergeben, ganz nur für sie athmend, für sie empfindend; jeder Leidenschaft absagend, ⓘ außer der einzigen für die Warheit; dir und uns allen gefährlich, wenn er einst Lehrer des ⓘ Volks würde.« ►Denne Djævel havde imidlertid ikke kunnet udfinde nogen svag Side hos 👤F. for at angribe ham. Nu bereder da 👤Satan sig selv til at paatage sig det og lover sig Seier; man hører imidlertid 40 Guds Engel raabe: I skulle ikke seire. ►Nu kommer Udviklingen af Stykket: ►diesen 👤Faust begräbt der Engel in einen tiefen Schlum̄er, und erschafft an seiner Stelle ein Phantom, womit die Teufel so lange ihr Spiel treiben bis es in dem Augenblick, daß sie sich seiner vollich versichern wollen, verschwindet. Alles, was mit diesem Phantome vorgeht ist Traumgesicht für den schlafenden wirklichen 👤F., dieser erwacht, da schon die Teufel sich schamvoll und wüthend entfernt haben, und dankt der Vorsehung für die Warnung, die sie durch einen so lehrreiche Traum ihm hat ⓘ geben wollen. ►Nu var altsaa 👤F. stærkere i Dyd; men der gives nu ingen nærmere Oplysning om, hvorledes Djævelen har virket paa ham for at forføre ham.
ⓘ I ►No 2 forekommer Intet ►mærkeligt. ►Han lader 👤F: først fremmane 👤Aristoteles, derpaa en Djævel.
►Her er det endelig ved den 7de Aand, at han træffer sin Mand, den er nemlig saa hurtig som Overgangen fra det Gode til det Onde.«
d. 7. Sept: 36.