Kierkegaard, Søren Journalen BB

👤den evige Jøde oversat af det Tydske. 📌Kiøbenhavn 1797 paa Stadthagens Forlag. 246 pp. et jamerligt Product, med mindre man vilde bruge Bogen som Ledetraad ved Underviisning i Historie, dog en ret poetisk Forgrund: 4 Ynglinge af 4 forskjellige Nationer, der treffe sammen ved Leipziger Paaskemesse, af hvilke den Ene er en Enthusiast for 👤Lavaters physiognomiske Fragmenter, og practiserer heldigt, indtil de træffe paa denne Mand; ihvorvel nu det er mærkeligt, at en saadan Kjender af Ansigter ikke kjender en Jødes fortrinligviis marquerede Physionomie, saa giver dog denne umotiverede Uvidenhed dog Anledning til den ret interessante Scene, hvor Enhver spørger ham paa sit Sprog, hvad Landsmand han er og han svarer i hver Enkelts Sprog benægtende. – Forøvrigt uden al Betydning. Man glemmer reent, hvem det er der taler, og disse enkelte Skuffelser fE at han oplyser nogle hæftige uenige Critikere om Tilværelsen af det Værk, hvis Uægthed, der paastaaes; ell. hvor han seer sig selv meget uheldigt fremstillet paa Scenen, ere meget slet benyttede, overhovedet er her blot Ramme, ikke Indhold. Han er her som naturligviis i de fleste Bearbeidelser, da det falder langt lettere, langt mere opfattet som den timelige end som den evige Jøde ɔ: det reent atomistiske i Tiden i dens mangfoldige brogede Skikkelser er fremstillede, hvorimod det, i det Hele langt mere indefter vendte, den dybeste tauseste Fortvivlelse betegnende, end de udvortes Gjenstande i og for sig opfattende Øie savnes, og han udrustes med en god Deel en Avanturier eiendommelig Snaksomhed (αλαζονια), og vedkommende har derfor ikke engang forstaaet det han selv fortæller: at 👤d: e: J: kun maa opholde sig 3 Dage paa eet Sted, og det er et poetisk Fatum, som 👤d: evige Jøde ikke kan (thi det vilde være Ideens Selvmord) snyde paa den Maade, at han i hele 3 Dage og 3 Nætter tilfredsstiller deres Videbegjerlighed; den eneste Maade, hvorpaa Sligt kunde holdes, var ved at udhæve som Modvægt, hvorlidet det interesserede ham selv, hvor lidt Alt det var mod den Sorg, han bar paa, som han aldrig kunde lette ved at udtale den i noget Øieblik, da alle Øieblikke ikke ville være nok – netop fordi den var evig.

[a] 👤den evige Jøde er den forstenede 👤Loths Hustrue bragt til Bevidsthed.

d. 29 Febr. 37.