Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen BB

De følgende Scener udføres saa godt som ikke af 👤S:, i Anledning af 👤Branders Sang om Rotten og 👤Mephistos Sang om Loppen, anstiller han en Slags Sammenligning, som falder ud til Fordeel for 👤Mephistos, da han mener, at denne er finere og mere satirisk. I Scenen i Hexekjøkenet (Angaaende Stykket p. 122 i min Udgave 📖 Das ist die Welt etc:) »Sehr erbauliche Betrachtungen von einem Meerkater über Glanz, Vergänglichkeit und Holheit irdischer Dinge. Er ist leben geblieben, der alte Practicus, und hat Alles durchgekostet; allein er traut dem Sohne nicht dieselbe Geschicklichkeit zu, daher vermacht er ihm als Testament den moralischen Rath, sich der Weltlust zu enthalten, um nicht vorzeitig sterben zu müssen.« En saa barock Spøg som det synes, at Digteren indfører Marrekaten og dens Familie i Hexekjøkenet, saa mener dog 👤S:, at deri ligger en dyb sædelig Betydning, at nemlig Marrekaten, der som bekjendt forener de fleste Dyr-Svagheder i sig, staaer som Repræsentant for det meest Dyriske i Msknaturen. Og Digteren lægger dem ogsaa alt i Munden, hvad der udgjør den lave Msknaturs Bestræbelser og Ønsker; lav Begjerlighed, Spil, Havesyge, Lumskhed, tyrrannisk Undertrykkelse, oprørsk Sind, tøilesløs Frækhed i Tale og Handlen. –