IC113►Foranlediget ved ►en Yttring af 👤v. Raumer i 5te Aargang af hans historiske »📖 Taschenbuch« p. 137, hvor han synes at udtale en Anskuelse, der har en Liighed med ►en tidligere af mig selv udviklet Opfattelse, besluttede jeg mig ⓘ til, da denne hans Yttring er ledsaget af et Citat: »►Ueber das wahrscheinliche Alter und die Bedeutung des Gedicht vom wartburger Kriege. von 👤Koberstein S. 57.«, at eftersee dette, og Værket ligger nu for mig. Da 👤v. Raumer selv ikke indlader sig videre paa dette, maa jeg alene holde mig til 👤Koberstein, hvorved imidlertid møder den Vanskelighed, at jeg ikke kjender det mindste til ►det Digt, om hvilket Talen er. Han vil sætte »►das Räthselspiel zwischen 👤Wolfram v. Eschenbach und 👤Klinsor« udenfor Forbindelsen med den Wartburger Veddestrid. »►Und so ist denn, wie gesagt, aus der Neigung, die ⓘ auf 👤Wolframs Verherrlichung gerichtet war, und aus dieser Vorliebe für das Allegorische und Räthselhafte auch unser Räthselspiel entsprungen, in welchem dem tüchtigen in dem Glauben an die Untrüglichkeit und Allgemeingültigkeit des Christenthums erstarkten 👤Wolfram die neckende, hämi57sche Magie in dem 👤Klinsor entgegentritt, die aus dem Naturglauben hervorgegangen und nach dem heidnischen Orient, als ihrem Vaterland ⓘ zurückweisend, den Christen an sich selbst irre zu machen, die Unzulänglichkeit der chr: Offenbarung zu erweisen versucht, und da ihr dies nicht gelingen will, den105 Teufel selbst zu Hülfe ruft, als das Element des ewigen Verneinens, Aufhebens und Zerstörens. ►etc. Han mener nu, »►at vi allerede her see ⓘ den første Fremtræden af den Idee, der i de følgende Aarhundreder især siden Reformationen mere og mere udviklende sig og bevægende sig om et bestemt Individuum, som dens Midpunct, ⓘ endelig grebes i sin fulde Dybde af 👤Goethe i hans »📖 Faust«, dog saaledes, at medens begge Digtere have opfattet den store ⓘ Kløft i Msk, den ældste efter hele Middelalderens Verdens Anskuelse fremstillet den ⓘ Kløft i to Individer, hvorimod 👤Goethe har ladet den udvikle sig i eet Individ.«
Ved nærmere Eftersyn indeholdes imidlertid ikke det deri, som jeg havde ventet, og den hele Bemærkning synes snarere at opløse sig i en Trivialitet. Det nemlig at opfatte Livet som en Kamp og følgelig at opfatte det Liv, der væsentlig er bevæget af det Religieuse som en Kamp mell. Djævelen og Gud, om jeg saa maa sige, er ingenlunde en fra den nyere Tids ►specifique forskjellig Opfattelsesmaade og det vilde være let, blot abstraherende fra ►en goethisk poetisk Udvikling (►om det imidlertid netop er Tilfældet med 📖 Faust derom siden), der meer seer disse 2 Verdener i og med hinanden og opfatter disse 2 Magter i ►en høiere Concentricitet, ikke ►i den phænomenologiske Excentricität; at opdrive Exempler 58 herpaa saavel i en nyere som i en ældre Udvikling end Middelalderen. – Spørge vi dernæst, hvorledes da Forskjellen mell. den ældre og den goethiske Opfattelse er at forstaae, saa faae vi heller ei stort mere Lys; thi den ⓘ specifike Forskjel mellem dem, er, ►ⓘ hvad vor Forfatter ikke har seet, at 👤Goethe har skrevet en anden Deel af 📖 F., hvorimod jeg slet ikke kan see, at han har ladet denne Kamp udspinde sig i Individet selv; thi han paralelliseres jo med 👤Klingsor, som jo ogsaa havde sin bedre Begyndelse og 👤F. er jo først F. fra det Moment ⓘ af, at hans Udviklings Conflict med Verden fremmaner Djævelen (naar jeg siger, at han da først er 👤F: og derved antyder ligesom en tidligere ⓘ Existens, saa er det grundet i Sprogets Svaghed, der bestandig maa tillade en Forvexling af Individet og Ideen 👤F., om denne sidste gjelder ►det bibelske Udtryk: den var i Begyndel106sen.), kun at nu 👤F. er udviklet mere lyrisk (alt er derfor væltet over til den Side), hvorimod den ældre Digter har opfattet det mere episk; men denne Forskjel i Opfattelse kan naturligviis gjentage sig ogsaa indenfor enhver Tids eiendomlig: modificerede Kreds. Overhovedet mener jeg, at der slet ikke er – Spørgsmaal om, hvorledes Digterne opfattede, ihvorvel disse som Repræsentantere ogsaa bør komme i Betragtninga; – men hvorledes Tiden verdenshistorisk ligger for os, og her troer jeg, at medens i den mangfoldige Retninger krydsede sig, de da, om jeg saa maa sige, ikke vidste af hinanden, og ikke saae, hvorledes, da det ⓘ alene er Verdens Siden jeg taler om, hvorledes den ene ironiserede den anden; hvorimod den nyere Tid som mere umsichtig 59 ikke i en saadan begeistrende Illusion henlevende, bliver sig det, som den ældre Tid ►yderliggjorde sig som Nisser, Trolde, Djævelen, bevidst som Verdens kolde Ironie, som den maaskee i næste Øieblik selv igjen er et Leed af mod noget andet [b] Middelalderen ⓘ kunde vel derfor meget godt og dybt grundet i dens hele Væsen opfatte Livet som en Kamp, og saaledes her ogsaa mellem ►den barnlig fromme 👤Wolfram og den snedige 👤Klingsor; men til Ro [c] kom den aldrig; thi seirede ogsaa ►Christd:, saa seirede jo dog kun en Livsanskuelse, der forkynder sig som en Kamp, hvor altsaa Striden maatte begynde paa ny, om end indenfor en anden Kreds, hvilket ei vedkommer os her. [d]
✂ a og et Spørgsmaal bliver det, om ikke disse igjen, ligesom de selv lod Verden og dens Bevægelser gestalte sig for dem, ⓘ maatte selv for den Betragter, der i sin Udvikling har overlevet Middelalderen, gjentage den samme ►Tvesidethed
✂ [b] netop derved, at med den ene Stræben tillige dens Modsætning gik op i Bevidstheden.
✂ [c] derfor har 👤Faust ogsaa verdenshistorisk opfattet i en Henseende sin Modvægt i den ene saliggjørende Kirke.
✂ [d] cfr i denne Anledning ►👤Schlegels Bemærkninger om de 3 Arter Tragoedier.
3 Dec. 36.