✂ [f] IIA20ⓘ Det var et høist rædsomt Indtryk, det gjorde paa mig, da jeg første Gang hørte, at der stod i ►Afladsbrevene, at de fyldestgjorde for alle Synder: »►etiam si matrem virginem violasset«. – Jeg erindrer endnu det Indtryk, det gjorde paa mig, da jeg ►for en Deel Aar siden, i ungdommelig romantisk Begeistring for en Mestertyv, kom til at yttre, at det dog blot var en Misbrug af Kræfterne, og at et saadant Menneske nok kunde omvende sig, og Fader saa med megen Alvor sagde: »der gives Forbrydelser, som man kun kan bekjæmpe under Guds stadige Bistand.« Jeg ilede ned paa mit Værelse og saae mig selv i Speilet (cfr. ►👤Fr. Schlegels 📖 samtl. W. 7. B. S. 15 nederst) – eller naar Fader ofte yttrede, at det var dog godt, om man havde »en saadan gammel ærværdig Skriftefader, hvem man ret kunde aabne sig for.«ⓘ Eller hvilken Romantik for det Rædsomme, hvilket Muligheders Rige af unævnelig Rædsel ligger der ikke ►i den afdøde Aand, som bad 👤Christian Eisengrün i 21 Dage til en vis Tid paa Kirkegaarden at bede disse Ord, blot disse Ord: ►►1 Cor. 2,11; »thi hvilket Msk. veed, hvad der er i Msk, uden Msks Aand der er i ham, saaledes veed og Ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand. (►👤Kerner eine Erscheinung aus dem Nachtgebiete der Natur. 1836. p. 217.)