Uddrag fra Journalen BB

Kort efter ... tidligere Spor : SK oversætter og sammentrækker 👤Diez s. 17,18-25; *. – Korstogene var de krigstog, som 📌Vesteuropas kristne stater foretog for at befri 📌Jerusalem fra muslimsk herredømme. Det første korstog (1096-99) blev besluttet på kirkemødet i 📌Clermont i 📌Auvergne 1095 og indledtes året efter med bl.a. 👤Raymond af St. Gilles ( 65,40) under fanen. Der fulgte endnu seks korstog (1147-49, 1187-92, 1202-04, 1228-29, 1248-54 og 1270), men da byen 📌Acre faldt i 1291, havde de kristne ikke flere støttepunkter. Hele denne periode, hvor riddere og munke gjorde fælles sag mod den vantro fjende, og tusinder af pilgrimme valfartede til 'det hellige land', betegner en kulturel blomstringstid. – Peire Rogiers: provencalsk troubadour, født i Auvergne, forlod et embede som kannik ved domkirken i Clermont for som 'jonglør' at drage rundt fra hof til hof. Han virkede o. 1160-80, og var med til at præge tidens høviske normer; der er bevaret ni digte af ham.

I trykt udgave: Bind 17 side 62 linje 39