↩ Flere Gange i det Foregaaende er der mindet om, at den Opfattelse, der fremsættes i dette Skrift, ikke negter Syndighedens Forplantelse i Generationen, eller med andre Ord at Syndigheden i Generationen har sin Historie, kun siges der, at denne bevæger sig i quantitative Bestemmelser, medens bestandig Synden kommer ind ved Individets qualitative Spring. En Betydning af Generationens Quantiteren kan man allerede see her. 👤Eva er ►det Deriverede. Vel 141er hun skabt ligesom 👤Adam, men hun er skabt ud af en foregaaende Skabning. Vel er hun uskyldig ligesom 👤Adam, men der er ligesom en Ahnelse om en Disposition, der vel ikke er, men dog kan synes som et Vink om den ved Forplantelsen satte Syndighed, der er det Deriverede, hvilket ►prædisponerer den Enkelte uden dog at gjøre ham skyldig.