310
II
102
►Distinctionens Tid er forbi, ►Systemet haver overvundet den. Hvo der i vore Dage elsker den, er en Særling, hvis Sjel hænger ved noget længst forsvundet. Det maa saa være, dog bliver ►👤Socrates hvad han var, den eenfoldige Vise, ved sin besynderlige Distinction, hvilken han ►selv udtalte og fuldkommede, hvilken først den sære ►👤Hamann to Aartusinder senere beundrende gjentog: »►thi 👤Socrates var stor ⓘ
derved«, »»at han distinguerede mellem hvad han forstod og hvad han ikke forstod.««