↩ 126At den første Synd betyder noget Andet end en Synd (ɔ: en Synd som flere andre), noget Andet end een Synd (ɔ: Nr. 1 i Forhold til Nr. 2), indsees let. Den første Synd er ►Qualitetens Bestemmelse, den første Synd er Synden. Denne er det Førstes Hemmelighed og dets Forargelse for den abstrakte Forstandighed, der mener, at een Gang er ingen Gang, men mange Gange er Noget, hvilket er aldeles bagvendt, da de mange Gange enten betyder hver især ligesaa meget som den første Gang, eller tilsammen ikke nær saa meget. Det er derfor en Overtro, naar man ►i 25 Logiken vil mene, at der ved en fortsat quantitativ Bestemmen fremkommer en ny Qualitet; det er en utilgivelig ►Reticents, naar man vel ikke lægger Skjul paa, at det ikke gaaer ganske saaledes til, men skjuler Følgen deraf for hele ►den logiske Immanents ved at sige det med ind i 337den logiske Bevægelse, ►som 👤Hegel gjør det1. ►Den ny Qualitet fremkommer med det Første, med Springet, med det Gaadefuldes Pludselighed.
- Overhovedet har denne Sætning om Forholdet mellem den qvantitative Bestemmen og den ny Qualitet en lang Historie. Egentlig laae hele ►den græske Sophistik i blot at statuere en quantitativ Bestemmen, hvorfor dens høieste Forskjellighed er Lighed og Ulighed. I den nyere Philosophie har ►👤Schelling først villet hjælpe sig med en blot quantitativ Bestemmen til at forklare al Forskjellighed; ►dadlede siden det Samme hos 👤Eschenmayer (i dennes Disputats). ►👤Hegel statuerede Springet, men statuerede det i Logiken. ►👤Rosenkrantz (►i hans Psychologie) beundrer 👤Hegel derfor. ►I det sidst udkomne Skrift af 👤Rosenkrantz (om 👤Schelling) dadler han denne og priser 👤Hegel. Men 👤Hegels Ulykke er netop den, at han vil gjøre den ny Qualitet gjeldende og dog ikke vil gjøre det, da han vil gjøre det i Logiken, der saasnart dette erkjendes, maa faae en anden Bevidsthed om sig selv og sin Betydning. (tilbage)