Begrebet Angest

1. Bibliografiske data

✂ Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af det dogmatiske Problem om Arvesynden af Vigilius Haufniensis var færdig fra 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri 11. juni 1844. Bogen udkom 17. juni og kostede 1 rigsdaler.*Jf. Bl.art., s. 278. Averteret i Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoires Efterretninger nr. 144, 17. juni 1844, og Den privilegerede Berlingske politiske- og Avertissements-Tidende nr. 165, 21. juni 1844. Samme dag udkom Forord. Begrebet Angest (forkortet BA) kunne fås hos universitetsboghandler 👤C.A. Reitzel. Formatet er lille oktav, ca. 126 x 192 mm.*Målene stammer fra Søren Kierkegaard Forskningscenterets arbejdseksemplar og gælder den beskårne bogs blade (bredde x højde). Omfanget er 192 sider, hvilket svarer til 12 ark. Bogens første 8 sider er upagineret. Titelbladet gengives på illustration 13

13. Titelblad til BA. Naturlig størrelse
.

✂ Ved en intern kollation af 3 eksemplarer af BA er der ikke konstateret afvigelser. De benyttede eksemplarer er:

2. Manuskripter

✂ Til BA findes følgende manuskripter bevaret, alle i Kierkegaard Arkivet (KA) på Det kongelige Bibliotek. Rækkefølgen afspejler tilnærmelsesvis den orden, hvori de tidligere udgivere af Pap. har efterladt materialet. En redegørelse for tilblivelseskronologien, som udgiverne af SKS forstår den, meddeles nedenfor i afsnit 3.

3. Tilblivelseshistorie

✂ Manuskripterne til BA er velbevaret, og der er ikke grund til at tro, at afgørende ms.-materiale er gået tabt. På den baggrund er det muligt forholdsvis præcist at rekonstruere skriftets tilblivelseshistorie, fra SK skrev de første udkast, til bogen blev trykt.

✂ Af titelbladet ses, at BA er en psykologisk overvejelse i retning af det dogmatiske problem om arvesynden. I skriftet behandles to grundproblemer: angst og arvesynd. Det særegne er, at SK sætter det psykologiske spørgsmål om angst og det dogmatiske spørgsmål om arvesynd i forbindelse med hinanden. En optegnelse i journalen JJ viser, at han allerede i 1842 tænkte på at behandle de to begreber under et:

Nu har man ofte nok udviklet Arvesyndens Væsen, og dog har man manglet en Hovedcategorie – det er Angst, dette er den egl. Bestemmelse deraf; Angst er nemlig en Attraae efter hvad man frygter, en sympathetisk Antipathie; Angst er en fremmed Magt der griber Indi318videt, og dog kan man ikke løsrive sig derfra, og vil det ikke, thi man frygter, men hvad man frygter det attraaer man. Angst gjør nu Individet afmægtigt, og den første Synd skeer altid i Afmagt; den mangler derfor tilsyneladende Tilregnelighed, men denne Mangel er den egl. Besnærelse.*Journalen JJ, bl. 3r. KA, A pk. 4; trykt som Pap. III A 233.

✂ Optegnelsen er nedskrevet mellem maj og december 1842. På det foregående blad findes i øvrigt to udaterede optegnelser.*Journalen JJ, bl. [2v]. KA, A pk. 4; trykt som Pap. III A 234 og 235. Den første handler om kvindens angst og blev senere integreret i BA. Den anden er et citat af 👤J.G. Hamann, som SK anvendte i en note i bogens slutning (SKS 4, 460).

✂ At optegnelsen i JJ udgør et vigtigt forlæg til BA, fremgår af en senere optegnelse i et bind mærket »Philosophica«. Her henviser SK til JJ og skriver:

👤Cartesius (i hans Opsats de passionibus) gjør rigtig opmærksom paa, at admiratio ingen Modsætning har (cfr. artic: LIII.). Ligeledes at cupiditas ikke bør have sin Modsætning i aversio; men ingen Modsætning bør have (cfr. artic. LXXXVII.). Dette er mig af Vigtighed for min Theorie af Angst. cfr. JJ. bagfra p. 3.*KA, C pk. 5 læg 4; trykt som Pap. IV C 10. Jf. ►kommentaren til BA 445,33.

✂ Ovenstående optegnelse, der formodentlig er skrevet i december 1842, blev senere indarbejdet i BA (SKS 4, 445 noten). Både den og optegnelsen i JJ rummer foreløbige formuleringer af det, der senere blev til bogens velkendte bestemmelse af angst: »Angest er en sympathetisk Antipathie og en antipathetisk Sympathie« (SKS 4, 348). Det vigtigste er dog, at SK på dette tidspunkt tydeligvis har arbejdet med en teori om angst, en teori hvis hovedpointe var forbindelsen mellem angst og arvesynd.*👤F.J. Billeskov Jansen inddrager i sin tilblivelseshistorie en række optegnelser i journalen BB (KA, C pk. 2 læg 4; trykt som Pap. II A 1-30) fra 1837; jf. Søren Kierkegaard. Værker i Udvalg bd. 1-4, Kbh. 1950; bd. 4, s. 139-152; s. 139f. I disse optegnelser omtaler SK bl.a. »en Theorie om Ahnelser« og bemærker et sted, at »Al Synd begynder med Frygt«. Det fremgår af journalen BB, at SK allerede i 1837 har været optaget af, hvorledes anelse og arvesynd forholder sig til hinanden, ligesom han har arbejdet med syndefaldsmyten, uden at han har tænkt på at udfolde det i en bog. Det er dog sandsynligt, at han under sit arbejde med BA er vendt tilbage til optegnelserne i denne journal. I øvrigt viser excerpter i det ovenfor nævnte Philosophica-bind og en række løse excerpter (KA C, pk. 5 læg 3; trykt som Pap. IV C 2, og KA, C pk. 6 læg 1; trykt som Pap. V C 1-10), at SK har arbejdet indgående med forholdet mellem kvantitet og kvalitet. Dette tema er synligt ikke alene i BA (eksempelvis SKS 4, 337ff. og 357f.), men også i Philosophiske Smuler, der udkom fire dage tidligere (jf. tekstredegørelsen hertil, s. 188). Excerpterne i Philosophica-bindet lader sig ikke datere, men de er sandsynligvis nedskrevet i slutningen af 1842 og foråret 1843, mens de løse excerpter formodentlig er blevet til i de første måneder af 1844. Excerpterne udgør et væsentligt grundlag for de tanker, der udfoldes i de to skrifter. Endelig synes visse anlæg i BA at være inspireret af de forelæsningsreferater, SK tog under sit ophold i Berlin 1841-42, samt af den sammesteds udarbejdede afhandling »Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske« (SKS 2, 137ff.).

✂ 319Med undtagelse af det oprindelige forord (jf. ms. 3) til BA, der er påtegnet »Kiøbenhavn 1844«, har SK hverken dateret kladden eller renskriften. Overgangene mellem de enkelte kladdehæfter bærer præg af kontinuitet, hvilket vidner om en hurtig og sammenhængende udarbejdelse. Selv overgangen mellem ms. 1.8 og det unummererede ms. 1.9 er flydende. Alt tyder på, at kladden er blevet udarbejdet inden for en kort periode. Det bekræftes af en påtænkt, men aldrig anvendt efterskrift til bogen, hvori SK bemærker, at »nærværende Skrift er udarbeidet temmelig hurtigt« (ms. 1.1, s. XIX). En absolut datering af mss. kan ikke gives, men en række forhold kan kaste lys over, hvornår BA blev til.

✂ I hæfte 2, bl. 3v/s. 12-14 henviser SK i en note til både »det af 👤Johannes de Silentio udgivne Skrift: Frygt og Bæven. (Kjøbh. 1843.)« og til »'Gjentagelsen' et Forsøg i den experimenterende Psychologie af 👤Constantin Constantius (Kjbh. 1843.)«. Anlægget i sidstnævnte omtales udførligt. Begge skrifter udkom 16. okt. 1843. Da hæfte 2 (ms. 1.2) er en umiddelbar fortsættelse af hæfte 1 (ms. 1.1), kan kladden ikke være påbegyndt før 16. okt. 1843.

✂ Andre forhold synes at bekræfte, at SK har arbejdet med kladden i320 slutningen af 1843. Af hans papirer ses, at han i de sidste måneder af 1843 havde planer om at udgive en nytårsgave med titlen: »Nytaarsgave af Nicolaus Notabene udgivet til Bedste for Asylerne. Kiøbenhavn 1844.«*KA, B pk. 12 læg 1; trykt som Pap. IV B 126. Bogen skulle, som traditionen krævede det, udkomme i december, dvs. december 1843. SK opgav dog at skrive den. Hvornår vides ikke. En bemærkning på det omslag, hvori han anbragte de forskellige udkast til nytårsgaven, viser, at han, da 👤J.L. Heiberg i december udgav sin nytårsgave Urania. Aarbog for 1844, *Ktl. U 57. Af en større boghandlerregning fra 31. dec. 1844 ses det, at SK købte bogen 15. dec. 1843 hos 👤P.G. Philipsen. KA, D pk. 7 læg 7. Trykt i 👤H.P. Rohde »Søren Kierkegaard som bogsamler. Studier i hans efterladte papirer og bøger paa Det kongelige Bibliotek« i Fund og Forskning i Det kongelige Biblioteks Samlinger bd. 8, Kbh. 1961, s. 79-127; s. 119. atter tog udkastene frem:

Hvis jeg ikke havde haft Alvorligere at bestille, kunde det have været ret moersomt, nu da det netop viser sig, at ved dette Nytaar er alt bleven særdeles elegant og nitid og tillige intetsigende og ubetydeligt.*KA, B pk. 12 læg 1; trykt som Pap. IV B 125.

✂ Foranlediget af 👤Heibergs udgivelse har SK sikkert et kort øjeblik tænkt på den interessante situation, der kunne være opstået, hvis han også havde udgivet en nytårsgave. Men han var tilsyneladende optaget af andre ting og henlagde endnu engang de skitser, der siden skulle vise sig anvendelige i en anden sammenhæng.*Jf. tekstredegørelsen til Forord, s. 542-545. Om end SK ikke nævner det, så skyldtes travlheden sandsynligvis, at han var i færd med at udarbejde kladden til BA.

✂ Af kladden til nytårsgaven ses, at et af bogens afgørende temaer skulle have været »Distinctionens Tid«.*Under overskriften »Inter et Inter. / Indledning« skriver SK: »Distinctionens Tid er forbi, Systemet har overvundet den som saa meget Andet. Hvo der i vor Tid videnskabeligt hænger ved Distinctioner hans Sjels Higen er efter det længst Forsvundne. Distinctionens Tid er forbi, hiin frugtbare Idee af de 4 verdenshistoriske Monarchier nedsætter alt til berettiget Moment, hvad enten denne Idee i sin historiske Fremskriden og immanente Bevægelse overvinder alt, der reiser sig, eller den mere mindende om sin første Opfinder Geert Westphaler, med Overbevisningens Pathos assimilerer sig alt i Passsiarens Fortløb.« KA, B pk. 12 læg 1; trykt som Pap. IV B 128. I marginen til optegnelsen står: »Hvo der i vor Tid personligt hænger efter Distinctionen han er en Særling.« Se også KA, B pk. 12 læg 3; trykt som Pap. IV B 137. Men da nytårsgaven ikke blev321 til noget, lod SK temaet indgå i BA. Det fremgår af såvel hæfte 1 (ms. 1.1, omslagets forreste inderside og bl. [1r]) som hæfte 7 (ms. 1.7, bl. [5v]). Det blev til bogens motto og en kritik af samtidens manglende sans for at holde begreberne adskilt.

✂ SK har formodentlig arbejdet på Fire opbyggelige Taler i oktober og første halvdel af november 1843. Hæftet med talerne udkom 6. dec. Har der været tale om en normal arbejdsgang, er manuskriptet på 84 tryksider blevet indleveret til sætteriet medio november. Det betyder, at december 1843 er det mest sandsynlige begyndelsestidspunkt for BA, hvilket bekræftes af bemærkningen på det førnævnte omslag og den skitserede forbindelse til den påtænkte nytårsgave. Tilbage står spørgsmålet om, hvornår han lagde den ufærdige kladde (jf. nedenfor) til side.

✂ I det sidste hæfte (ms. 1.9, bl. [5r]) omtaler SK en 👤Albertus Magnus *Jf. ►kommentaren til BA 450,12. og skriver herunder: »cfr. etsteds i Journalen«. B-fort. 368 viser, at der i journalen JJ, s. 95, har eksisteret en optegnelse om 👤Albertus Magnus. Den er nu gået tabt, men ved at sammenholde oplysningen fra B-fort. med de øvrige optegnelser i JJ kan den dateres til januar 1844. Den 13. feb. indleverede SK To opbyggelige Taler til sætteriet.*Erindringsbog for Bianco Luno 1844, nr. 132. I arkiv hos Bianco Lunos Bogtrykkeri, København. Jf. tekstredegørelsen til Philosophiske Smuler, s. 184f. noten. De udkom 5. marts.*Jf. Bl.art., s. 277. Især den første af de to taler »At bevare sin Sjel i Taalmodighed« er tydeligvis inspireret af arbejdet med kladden til BA. I februar udar322bejdedes desuden et efterskrift til Enten – Eller. *KA, B pk. 9 læg 13; trykt som Pap. IV B 59. Det blev dog aldrig trykt. I samme tidsrum skrev SK en dimisprædiken, der blev holdt i 📌Trinitatis Kirke 24. feb.*Jf. bevis for homiletisk prøve, KA, D pk. 6; trykt i B&A bd. 1, s. 19f. Først i marts blev udarbejdelsen af Philosophiske Smuler påbegyndt.*Jf. tekstredegørelsen til Philosophiske Smuler, s. 184f. På baggrund heraf må det anses for sandsynligt, at kladden (mss. 1.1-1.9) blev lagt til side i januar 1844. Kladden er formodentlig blevet til i december 1843 og januar 1844.

✂ Kladden er på en lang række punkter blevet redigeret. Oprindelig bestod »Caput III« af de fire paragraffer, der i førstetrykket udgør »§ 2« og »§ 3« af »Caput III« samt »§ 1« og »§ 2« af »Caput IV« i den nævnte rækkefølge. Senere besluttede SK, at »Caput III« skulle bestå af tre paragraffer, at den første paragraf skulle bære overskriften: »Aandløshedens Angest« (ms. 1.7, bl. [4r]), og at det tekststykke, der oprindelig var tænkt som indledning til »Caput III«, skulle indlede »Caput IV« (jf. ms. 1.6, bl. [8r] og ms. 1.8, bl. [6r]). Under redigeringen forbedrede han på en række punkter teksten. Eksempelvis tilføjede han på langs af et blad i hæfte 7: »Overalt skal staae: Aandløshed istedenfor Trivialitet« (ms. 1.7, bl. [5r]). Herudover er nogle overskrifter redigeret og flere bemærkninger, der senere indgik i renskriften, tilføjet; eksempelvis ms. 1.5, bl. [14v].

✂ Spørgsmålet er, hvornår denne redigering har fundet sted. Vi ved, at den færdige renskrift af BA sammen med renskriften af Forord blev indleveret til 👤Bianco Luno 18. maj, ikke af SK, men af cand.jur. 👤J.F. Giødwad (jf. nedenfor, s. 332).*Erindringsbog for Bianco Luno 1844, nr. 491 og 492. Teoretisk set betyder det, at renskriften kan være blevet til i tidsrummet mellem januar og midten af maj 1844. Det er dog ikke sandsynligt, at SK har beskæftiget sig med manuskriptet i februar og marts. Det mest sandsynlige er, at han i april er vendt tilbage til arbejdet med BA og har ønsket at skaffe sig et overblik over den foreliggende kladde. Han har derfor gennemlæst og redigeret den og først derefter påbegyndt renskrivningen. Flere forhold synes at bekræfte dette.

✂ 323En optegnelse i journalen JJ (Pap. V A 13), der kan dateres til april, viser, at SK i dette tidsrum arbejdede med kladden. I det tidligere nævnte efterskrift til BA (ms. 1.1, bl. [11v]) beklager han sig over tidens filosoffer og »deres hele tomme kun af Løfters usunde Beruselse opdunstede Væsen«. Denne passage genfindes i optegnelsen i JJ (s. 108). Her noterer han: »Berusede i Løfters usunde Bedunstelse«. Passagen blev ikke anvendt, hverken i BA eller Forord, men det forhold, at SK noterer passagen fra kladden i journalen JJ, bekræfter, at han i april har redigeret kladden med henblik på renskrivning.

✂ Af ms. 1, bl. [1r], ses, at SK oprindelig havde tænkt sig at udgive BA i eget navn – endog med angivelse af sin titel magister artium. I renskriften er både titelbladet og dedikationen ændret. Den oprindelige titel var »Om Begrebet Angest«, men i renskriften er »Om« udstreget med blyant. Herudover er det blad (ms. 3.1, bl. [1]), hvorpå titlen er nedfældet, klippet midt over. Den nederste del er nu forsvundet. På den øverste del stod titel og deltitel, og nederst til højre har SK tilføjet: »👤Vigilius Haufniensis«. At der er tale om en tilføjelse, ses af, at der lige under deltitlen, over den beklippede kant, står et »af«. Af renskriften til Gjentagelsen, Frygt og Bæven, Philosophiske Smuler og Forord fremgår, at det var SKs praksis at udfærdige titelbladet således, at forfatternavnet stod centreret neden under dette »af«. Der kan derfor ikke være tvivl om, at den nederste del af titelbladet har båret SKs navnetræk. Ændringen er utvivlsomt sket, kort før manuskriptet blev afleveret til sætteren.*SKs hastværk har sat sine spor i BA. Et eksempel findes i en af bogens mange noter, hvor han enten glemmer eller ser igennem fingrene med pseudonymiteten og taler fuldstændig indforstået om sit ophold i Tyskland 1841-42: »Dog er det fornemlig Hovedtanken i 👤Schelling, at Angest o. s. v. fornemlig betegner Guddommens Lidelser for at komme til at skabe. I 📌Berlin udtalte han endnu bestemtere det Samme, ved at sammenligne Gud med 👤Goethe og 👤Joh. v. Müller, der kun befandt sig vel ved at producere, og idet han tillige mindede om, at en saadan Salighed, der ikke kan meddele sig, er Usalighed«, SKS 4, 364 noten. Et lignende eksempel ses i SKS 4, 328 noten. Hertil kommer, at SK på bladets versoside først har underskrevet mottoet: »S. K.«. Siden slettede han sine initialer, og først i korrekturen forsynedes mottoet med underskriften 👤Vigilius Haufniensis. Også dedikationens ordlyd blev ændret i sidste øjeblik. I renskriften (ms. 3.1, bl.324 [2r]) har SK markeret, at ordene »Min Ungdoms Begeistring; min Opvaagnens mægtige Basune; min Stemnings forønskede Gjenstand; min Begyndens Fortrolige; min tabte Ven; min savnede Læser« skal udgå og erstattes af det kortere: »min Beundring, mit Savn«. Det er unægtelig særpræget, at en bog med en trykt dedikation fremstår i den pseudonyme og ikke den virkelige forfatters navn.*👤H.P. Rohde forbinder i afhandlingen »Poul Møller og Søren Kierkegaard« i Søren Kierkegaard – Tænkning og sprogbrug i Danmark. Festskrift i anledning af prof. dr. Masaru Otanis 70 års fødselsdag, Kbh. 1983 (utrykt ms., findes kun trykt i japansk oversættelse), BA med 👤J.C. Hostrups komedie »Gjenboerne«. Komedien blev opført første gang i feb. 1844 og har ifølge 👤Rohde haft betydning for udarbejdelsen af såvel dedikationen som forordet. Dermed gør 👤Rohde gældende, at SK først har påbegyndt kladden til BA efter feb. 1844, hvilket ikke kan anses for sandsynligt.

✂ Til dele af »Caput IV« foreligger en kladde, der sidst i hæfte 9 (ms. 1.9, bl. [5r]) munder ud i spredte udkast (se illustration 14

14. Spredte udkast til »Caput IV«, ms. 1.9, bl. [5r]
).Der findes ingen kladde til »Caput V«. Man kunne umiddelbart formode, at et eller flere hæfter indeholdende kladden til denne sidste del af bogen er gået tabt. Langt mere sandsynligt er det imidlertid, at SK har udarbejdet dele af »Caput IV« og hele »Caput V« direkte i renskriften, uden kladdeforlæg. Et blik på ms. 3.5, s. 98, og mss. 3.7-3.9 bekræfter, at disponeringen af bogens sidste afsnit ikke har været klar under renskrivningen. Et eksempel er ms. 3.8, s. 119-121, hvor SK skal uddybe dæmoniens forskellighed. I renskriften står: »Denne Forskjellighed vil jeg nu betragte under følgende tre Rubrikker: Friheden tabt dyrisk, Friheden tabt intellectuelt, og Friheden tabt religieust« (ms. 3.8, s. 119). De tre afsnit blev under renskrivningen – det fremgår af en tilføjelse i marginen – slået sammen til to. Et bemærkelsesværdigt kort afsnit: »I. Friheden tabt somatisk-psychisk« og et bemærkelsesværdigt langt afsnit: »II. Friheden tabt pneumatisk« (SKS 4, 437ff.).

✂ Der er andre tegn på, at bogens to sidste kapitler er blevet til under renskrivningen. Af renskriftens indholdsfortegnelse (ms. 3.3) ses, at SK enten har glemt at anføre overskriften på det sidste hovedafsnit »Angest som frelsende ved Troen« eller først i sidste øjeblik har skrevet dette. At det sidste sandsynligvis er tilfældet, fremgår af renskriften til »Caput II«. I dette kapitel berører SK problemet om synd og frelse og325326 skal henvise til et senere kapitel herom, men henvisningsparentesen er tom (ms. 3.4, s. 43; Pap. V B 72,7). På det tilsvarende sted i kladden (ms. 1.4, bl. [11v]; Pap. V B 14) havde SK i parentes anført: »Dette skal det tredie Capitel udførligere behandle.« Men »Caput III« kom ikke til at handle om tro og angst. Det blev derimod en kompleks udredning af angst i forhold til åndløshed, skæbne og skyld ud fra en grundlæggende bestemmelse af mennesket som en syntese af det timelige og det evige (SKS 4, 388). Der kan næppe være tvivl om, at det problem, der ligger i forholdet mellem tro og angst, har optaget SK meget, men udarbejdelsen af dette sidste kapitel har voldt problemer og er derfor blevet udskudt. På tidspunktet for renskrivningen af »Caput II« havde SK ikke udarbejdet »Caput V«. Derfor kunne han hverken anføre overskriften i indholdsfortegnelsen eller indskrive henvisningen (SKS 4, 358). Begge må være blevet indarbejdet i korrekturen.

✂ I renskriften har ligget et 12 sider langt forord. Det blev ikke anvendt. På manuskriptets første side i øverste højre hjørne skrev SK: »NB. Dette bruges ikke, da det vilde være at distrahere Opmærksomheden fra Sagen. Derfor har jeg skreven et lille Forord, der skal trykkes med Bogen« (Pap. V B 71). Det forkastede forord, der også findes i kladden (ms. 1.1, s. I-XIX), blev anvendt som forord nr. VII i bogen Forord. *Jf. tekstredegørelsen til Forord, s. 550-552. Til BA udfærdigede SK – at dømme efter ms. 3.2 ikke uden besvær – et kortere og mere passende forord. Det er sandsynligvis sket i april.

✂ Af særlig interesse for tilblivelseshistorien er det hæfte, der udgør ms. 2. På hæftets forside (se illustration 16

16. Vokalisationshæftet, ms. 2 til BA, omslaget
) ses en etiket med påskriften: »Vocalisationer til Om Begrebet Angest. loquere ut videam te«.*Se ►kommentaren til Enten – Eller. Anden del 292,15 i SKS K2-3. Det latinske loquere ut videam te betyder: tal, for at jeg kan se dig. Hæftet (herefter vokalisationshæftet) – hvis indhold er trykt som et tillæg, s. 338f. – har samme mål og er af samme type som de øvrige ni hæfter. Udgiverne af Pap. antager, at optegnelserne i ms. 2 »sandsynligvis« (Pap. bd. V, s. VIII) er nedskrevet efter udgivelsen af BA, og anbringer det i kategorien »Løse Papirer« (Pap. V A 100-112), men flere forhold taler imod både dateringen og anbringelsen.

✂ 327Vokalisationshæftet indeholder syv udaterede optegnelser. De falder i to dele. Første del består af vokalisation 1-2, der synes at være skrevet under ovennævnte redigering af kladden, men før renskriften. Anden del består af vokalisation 3-5, der synes at være noteret sideløbende med renskriften. I det følgende sættes vokalisation 1-5 i forhold til kladden og renskriften.

✂ Overskriften til vokalisation 1 lyder: »Exempler til Generations-Forholdets Følge«. Herunder nævnes de litterære og mytiske skikkelser 👤Høgne, 👤Robert le diable *Jf. ►kommentaren til Enten – Eller. Første del 154,15 og 154,16 i SKS K2-3. og 👤Merlin samt fem andre eksempler i stikordsform. Hvor de to førstnævnte er knyttet direkte til en bestemt begivenhed, er henvisningen til troldmanden 👤Merlin indirekte. SK anvender ikke 👤Merlin som eksempel, men henviser til en kvinde i en historie om 👤Merlin.*Jf. ►kommentaren til BA 373,3. I »Caput II« findes et afsnit med overskriften: »A. Følgen af Generations-Forholdet« (SKS 4, 367). Indholdet heraf bekræfter, at de to skikkelser og kvinden fra historien om 👤Merlin samt de korte eksempler kunne anvendes i det nævnte afsnit, men kun eksemplet om kvinden blev brugt.

✂ På det relevante sted i kladden (ms. 1.5, bl. [13v]) er hverken 👤Merlin eller kvinden nævnt. I ms. 2 er 👤Merlin nævnt, men en efterfølgende kildeangivelse er ikke afsluttet. Det tyder på, at SK har nedskrevet vokalisation 1, før han påbegyndte renskrivningen. Det er uvist, hvorfor SK kun har anvendt eksemplet fra historien om 👤Merlin; det kunne skyldes, at de to skikkelser 👤Høgne og 👤Robert le diable tidligere var blevet brugt i afhandlingen »Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske« (SKS 2, 154).

✂ I vokalisation 2 nævner SK de engelske forfattere 👤W. Shakespeare og 👤P.B. Shelley.*Jf. ►kommentaren til BA 432,19. I kladden figurerer de ikke. I renskriften nævnes de ved navn (ms. 3.7, s. 116), og i førstetrykket lyder passagen: »Om Ordet end er forfærdeligt, om det end er en Shakspeare, en 👤Byron, en 👤Shelley, der bryder Tausheden, Ordet bevarer altid sin forløsende Magt« ( SKS 4, 432). Omend SK andetsteds i BA omtaler 👤Hamlet og 👤Macbeth, er dette328 det eneste sted, han omtaler 👤Shakespeare, og det eneste sted i forfatterskabet han direkte nævner 👤Shelley. Ud fra ovenstående kan der næppe være tvivl om, at vokalisation 1-2 er udarbejdet, efter at han skrev kladden, men før han påbegyndte renskrivningen, altså under den tidligere nævnte redigering. SK har utvivlsomt overvejet at inddrage vokalisation 1-2 som eksempler i renskriften.

✂ I vokalisation 3 henviser SK både til ms. 1.5 og til kladden (mss. 1.1-1.9) generelt. Han skriver: »Her bruges det Anlæg, som findes i No 5 af de oprindelige Hefter om Angest, samt i Journalen p. 62«. Den journal, der henvises til, er journalen JJ, hvor SK i en udateret optegnelse under overskriften »Exempel paa Dialektik i Retning af Skyld og Uskyld« skriver:

En gl. Vellystning, dog endnu vittig ironisk (en Diplomat) fører nogle unge Piger ind i et Billedgallerie af græsk Skulptur. Der er nogle unge Herrer med i Selskabet. En af de unge Piger, den uskyldigste af dem alle, kommer til at rødme, ikke fordi det forstyrrer hende, men fordi der i den gl. Slyngels Mine er noget der saarer hendes Blufærdighed. Men denne Rødmen undgaaer ikke hans Opmærksomhed, hun læser Dommen i hans Mine, og i det samme seer ogsaa een af de unge Herrer paa hende – hun er krænket, hun kan ikke tale til noget Msk. derom, og hun bliver melancholsk.*Journalen JJ, s. 62. KA, A pk. 4; trykt som Pap. IV A 121.

✂ Ud fra de foregående optegnelser i JJ kan det sluttes, at optegnelsen om skyld og uskyld er skrevet efter marts 1843 - sandsynligvis i årets sidste halvdel. Det anlæg, SK henviser til, findes i hæfte 5 (ms. 1.5, bl. [10v]-[11r]), i afsnittet »A. Følgen af Generations Forholdet«. Det blev under renskrivningen (ms. 3.5, s. 57) indarbejdet i BA og fik følgende ordlyd:

Hvad der da kan antages at være anerkjendt i al Erfaring, det vil jeg blot vise ved en experimenterende Iagttagelse. Naar jeg tænker mig en ung uskyldig Pige, og nu lader en Mand fæste et attraaende Blik paa hende, da bliver hun angest. Forøvrigt kan hun blive indigneret o.s.v., men først bliver hun angest (SKS 4, 371).

✂ 329Henvisningen i vokalisation 3 mere end antyder, at SK har overvejet at anvende optegnelsen fra JJ. Men optegnelsen i JJ og kladden i hæfte 5 blev kun til ovenstående korte passage. I øvrigt viser referencen til hæfte 5, at SK må have skrevet vokalisation 3, efter at han havde lagt ms. 1.5 til side. Brugen af udtrykket 'oprindelige' synes også at bekræfte, at der her er tale om overvejelser, som SK gjorde efter udarbejdelsen af kladden (mss. 1.1.-1.9).

✂ At SK betegner kladdehæfterne (mss. 1.1-1.9) som oprindelige, betyder ikke nødvendigvis, at vokalisationshæftet (ms. 2) er skrevet efter udgivelsen af BA, som udgiverne af Pap. mener. Det betyder snarere, at SK på det pågældende tidspunkt skelnede mellem det, han tidligere havde nedfældet i kladdehæfterne, og den nu påbegyndte renskrift (mss. 3.1-3.9). Dette bekræftes af vokalisation 4. Under henvisningen »ad p. 64« skriver han:

Det offentlige Fruentimmer, der uden at være forført, besluttede sig som Møe til at være offentligt Fruentimmer, fordi hendes Søstre var det.

✂ S. 64 i renskriften (se illustration 15

15. Renskrift af BA, ms. 3.5, s. 64, hvor SK overvejer at indarbejde vokalisation 4 om fruentimmeret
) udgør en del af afsnittet: »B. Følgen af det historiske Forhold«.*Udgiverne af Pap. mener, at begge henvisningerne i hhv. vokalisation 3 og 4 – »Journalen p. 62« og »ad p. 64« – er til journalen JJ. Det forekommer umiddelbart at være en rigtig slutning. Sammenholdes imidlertid de optegnelser, der ifølge B-fort. har stået på s. 64 i JJ (de findes kun indirekte overleveret i EP I-II, s. 43; trykt som Pap. IV A 128-130) med vokalisation 4, synes der ikke at være nogen særlig indlysende forbindelse. I dette afsnit af bogen taler 👤Vigilius Haufniensis om »en misforstaaet historisk Tilegnelse af det Historiske de te fabula narratur, hvorved Pointen, den individuelle Oprindelighed udelades, og Individet uden videre forvexler sig selv med Slægten ogdens Historie« (SKS 4, 377).*De latinske ord de te fabula narratur betyder: om dig fortælles fablen. Den ovenstående optegnelse ville, hvilket også gælder for vokalisation 5, have fungeret udmærket i sammenhængen som et eksempel på det nævnte afsnits væsentligste pointe: »at Individet, i Angest ikke for at blive skyldigt men for at ansees skyldigt, bliver skyldigt«330331 (ibid.). Her undlader SK at indarbejde eksemplet i renskriften (ms. 3.5, s. 64):

Nærmere at udføre dette ved experimenterende Iagttagelse vil jeg ikke her, da det sinker. Livet er imidlertid rigt nok, naar man blot forstaaer at see; man behøver ikke at reise til 📌Paris og 📌London – og det hjælper ikke, naar man ikke kan see.

✂ Ideen til eksemplet med det offentlige fruentimmer synes SK at have fået fra virkelige hændelser. Under optegnelsen om fruentimmeret omtales en pige ved navn 👤Frels og en politiassistent 👤Gøtzher. I et udkast*KA, B pk. 17 læg 1; trykt som Pap. V B 178,3. til »In Vino Veritas«, der senere blev en del af Stadier paa Livets Vei, antyder SK, at han har kendt en politiassistent af dette navn. Han har sandsynligvis hørt om pigen gennem ham. Historien har dog ikke kunnet eftervises.

✂ Alt dette tyder på, at optegnelserne i vokalisationshæftet udgør en billedside til BA. En vokalisation er altså et billede, der kan hjælpe læseren til at tilegne sig en tæt og vanskelig tekst. Under redigeringen af kladden og arbejdet med renskrivningen har SK noteret de forskellige eksempler i hæftet og overvejet, om de skulle indgå i BA. Nogle blev anvendt, andre ikke. Vokalisation 1-2 synes at være udarbejdet i forbindelse med den tidligere nævnte redigering i april, medens vokalisation 3-5 må være udarbejdet under renskrivningen i april og maj. Optegnelserne i vokalisationshæftet udgør en del af skriftets tilblivelseshistorie.

✂ I lyset af ovenstående kan det konkluderes, at SK har påbegyndt kladden til BA efter 16. okt. Der findes ikke belæg for det, men det mest sandsynlige tidspunkt for påbegyndelsen af bogen er december 1843. Hvornår den ufærdige kladde blev lagt til side, vides ikke præcist, men den tidligere nævnte optegnelse om 👤Albertus Magnus og forbindelsen til den første af To opbyggelige Taler peger i retning af januar 1844. SK har efter al sandsynlighed påbegyndt gennemlæsningen og redigeringen af kladden samt renskrivningen i april. Samtidig har han skrevet optegnelserne i vokalisationshæftet. Denne tidsangivelse understøttes i øv332rigt af den tætte forbindelse, der er mellem BA og Forord. *Jf. tekstredegørelsen til Forord, s. 560-562. En ting synes sikker: Bogen blev afsluttet i stor hast.

4. Udgivelsesmåde

✂ Akterne angående udgivelsen af BA er velbevaret. Omstændighederne i forbindelse med forretningsgangen og SKs økonomiske mellemværende med 👤C.A. Reitzel kan derfor rekonstrueres forholdsvis præcist.

✂ Regninger og opgørelser viser, at 👤J.F. Giødwad tog sig af afregningen for BA mellem SK og 👤Reitzel.*KA, D pk. 7 læg 6. For ikke at afsløre forfatteren bag pseudonymet 👤Vigilius Haufniensis og 👤Nicolaus Notabene, bad SK 👤Giødwad, der var redaktionssekretær på avisen Fædrelandet, om at være mellemmand. 👤Giødwad sørgede personlig for, at de renskrevne manuskripter blev indleveret til sætteren. Det skete som tidligere nævnt 18. maj 1844. Begge bøger lå færdigtrykt 14. juni, og samme dag blev regningen skrevet. Den blev udstedt til 👤Giødwad og lød på 166 rd. 7 sk.*KA, D pk. 7 læg 3. Allerede dagen efter afregnede han med Luno. Beløbet er i 👤Bianco Lunos »Erindringsbog« ved en fejl anført til 167 rd. 7 sk. I korrekturfasen forestod 👤Giødwad formodentlig også forretningerne mellem SK og sætteriet.

✂ Af regningen ses, at BA blev trykt i kun 250 eksemplarer. Det lille oplag kan undre. Indtil 1846 udkom de øvrige pseudonyme skrifter i 500 eller 525 eksemplarer. Af en opgørelse, som SK tilsendte 👤C.A. Reitzel sommeren 1847, ved vi, at der i februar 1846 var solgt 157 og i juli 1847 blot 165 af de 250 eksemplarer.*KA, D pk. 7 læg 6. I 1847 blev restoplaget på 85 eksemplarer, tre til bibliotekerne fraregnet,*Af et brev dateret 30. juli 1847 fra 👤Bianco Luno til SK fremgår, at tre eksemplarer, der ikke regnedes blandt de 250, blev sendt til Det kgl. Bibliotek og til Universitetsbiblioteket. KA, D pk. 7 læg 5. sammen med en række af333 SKs øvrige skrifter opkøbt af 👤C.A. Reitzel. Herefter fungerede SK som honorarbogsforfatter, hvilket betød, at han ikke længere var forlægger på sine bøger, men efter aftale med 👤Reitzel fik udbetalt honorar.

✂ Bogen blev ikke den store forretning for SK. Bruttoindtægten for de 165 solgte eksemplarer var 165 rd. 👤Reitzel tog 25% i kommission, men kun af de indtil juli 1847 solgte eksemplarer, dvs. 41 rd. 24 sk. Af regningen fremgår det, at SK betalte 108 rd. 31 sk. for trykning og papir.*KA, D pk. 7 læg 3. Før afhændelsen af restoplaget har han således kun tjent 15 rd. 41 sk. på bogen. Han kunne ved ordinært salg af de resterende eksemplarer, fraregnet 25% kommision til 👤Reitzel på 21 rd. 24 sk., have tjent 63 rd. 72 sk.

✂ Et udateret regnskabsblad, men uden tvivl fra januar 1845, viser, at SK endnu ikke havde modtaget nogen betaling for BA.*KA, D pk. 7 læg 6. Jf. tekstredegørelsen til Enten – Eller i SKS K2-3, 60. Af et udateret brev fra 1847 ses, at SK forlangte 40 rd. for restoplaget,*NKS 2937, 4o; trykt i B&A bd. 1, s. 173ff. men forhandlingsprotokollen viser, at SK overlod restoplaget til 👤Reitzel for en endnu lavere pris.*👤C.A. Reitzels protokol over Forhandlinger med Forfattere, Redacteurer &c 1835-1858, s. 27. I arkiv hos 👤C.A. Reitzels Boghandel og Forlag, København. Trykt i 👤Frithiof Brandt og 👤Else Thorkelin Søren Kierkegaard og pengene, 2. udg., Kbh. 1993 [1935], s. 31. Restoplagene af Frygt og Bæven, Gjentagelsen, Philosophiske Smuler, Begrebet Angest, Tre Taler ved tænkte Leiligheder, Stadier paa Livets Vei, Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift samt En literair Anmeldelse blev opkøbt for 1200 rd. Det svarer i gennemsnit til 33% af den enkelte bogs oprindelige pris. Overført til regnskabet for BA betyder det, at SK ikke fik 40 rd., som han havde forlangt, men kun ca. 28 rd. for de 85 resterende eksemplarer. I alt indbragte bogen ca. 44 rd. SK beholdt dog retten til kommende oplag. I det førnævnte brev, der viser, at han i 1847 forhandlede med 👤Reitzel om prisen for de ikke solgte eksemplarer, bemærkede han til slut: »Det følger da af sig selv, at her bestandigt kun er Talen om Rest-Oplagene, ikke om Eiendoms-Ret til et nyt Oplag.«334 Det blev dog ikke aktuelt lige med det samme. Der gik otte år, før restoplaget var udsolgt.

5. Anden udgave, 1855

✂ Af en forlagsreklame trykt i den lille pjece, som SK 24. maj 1855 udgav under titlen Dette skal siges; saa være det da sagt, ses, at første udgave af BA stadig kunne købes for 1 rd. I 👤Reitzels forhandlingsprotokol er det noteret, at SK 9. juli indgik aftale om at lade en ny udgave af BA trykke i et oplag på 500 eksemplarer.*👤C.A. Reitzels protokol, s. 27; 👤Brandt og 👤Thorkelin op.cit., s. 74. Blandt SKs papirer findes en kort udateret opgørelse over oplagstallene for en række af de skrifter, der udkom i 1855. SK nævner BA med tallet 525 efterfulgt af et »NB. de 25«. Opgørelsen findes dog kun i afskrift ved 👤H.P. Barfod, der selv har tilegnet sig den oprindelige lap papir. Det fremgår af afskriftens indledende ord: »Følgende Notiser, hvis Original jeg har tilladt mig selv at beholde som Erindring om mit Arbejde med disse Papirer, meddeler jeg derfor her i Udskrift.« KA, D pk. 7 læg 10. Bogen må derfor være meldt udsolgt først på sommeren 1855.

✂ Andenudgaven af BA var færdig fra 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri 16. aug. 1855. Bogen udkom 20. aug., og prisen var 1 rd. 12 sk.*Jf. Bl.art., s. 294. Averteret i Den privilegerede Berlingske politiske- og Avertissements-Tidende nr. 192, 20. aug. 1855. Formatet er lille oktav, ca. 124 x 195 mm. Omfanget er 172 sider, hvilket svarer til ca. 11 ark.*Målene stammer fra Niels Jørgen Cappelørns eksemplar og gælder den beskårne bogs blade (bredde x højde). De første 8 sider er upagineret. Bogen kom på forlaget »👤C.A. Reitzels Bo og Arvinger«, der – hvad navnet antyder – siden 👤C.A. Reitzels død i 1853 blev drevet af hans to sønner. Fra 1858 hed forlaget atter »C.A. Reitzel«.

✂ SKs honorar er i 👤Reitzels forhandlingsprotokol angivet til »10 rd. per Ark«.*👤C.A. Reitzels protokol, s. 74. Det vil sige ca. 110 rd. 500 solgte eksemplarer ville give brødrene Reitzel en bruttoindtægt på 562 rd. og 48 sk. Fraregnes SKs honorar og335 udgifterne til papir og trykning – sidstnævnte beløb kendes ikke, men et overslag på baggrund af regningen fra 1844 siger ca. 150 rd. - har de to brødres indtjening på andenudgaven af BA, hvis den blev udsolgt, været ca. 300 rd.

✂ Ændringer fra første til anden udgave * På grund af en systematisk fejl er andettrykkets ordlyd (sigleret B) gledet ud af de supplerende tekstkritiske noter til BA i SKS 4. De pågældende steder (11 i alt) er B dog identisk med ordlyden i det urettede førstetryk (A).

✂ På titelbladet af andenudgaven er det angivet, at der er tale om et andet oplag.*Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af det dogmatiske Problem om Arvesynden af Vigilius Haufniensis, Andet Oplag, Kbh. 1855. Om end udtrykket 'oplag' i vore dage anvendes om en bog, der genoptrykkes uændret, kunne det i samtiden betyde et genoptryk af en første udgave eller en ny og ombrudt udgave. En sammenligning af de to udgaver viser, at der er tale om en ny og ombrudt udgave. Ikke alene er teksten sat med andre typer, også den grafiske opsætning af såvel bogens motto som dedikation er ændret, ligesom der er foretaget visse ortografiske indgreb. Den nye udgave er formodentlig sat efter en lettere tilrettet første udgave. En fuldstændig oversigt over varianter mellem første og anden udgave vil fremgå af den elektroniske version, SKS-E.

✂ Der er ikke tegn på, ud over et par optegnelser blandt de løse papirer, at SK har beskæftiget sig meget med udgaven.*KA, A pk. 52; trykt som Pap. XI 2 A 367 og 368. Ud over indholdsfortegnelsen, der i anden udgave er forsynet med sidetal, findes en række eksempler på ortografiske ændringer. Fx ændres enkelte steder Kategori -> Kategorie, Keedsommelige -> Kedsommelige. Da den ortografiske norm på SKs tid endnu ikke var fastlagt, er det ikke muligt at afgøre, om ændringerne skyldes SK eller sætteren.

✂ Et sted findes dog en ændring, der umuligt kan tilskrives SK. Tek336sten, der er at finde i begyndelsen af det meget korte »Caput V«, lyder i førsteudgaven:

og ingen skarpsindig Dommer forstaaer saaledes at examinere ja exanimere den Anklagede som Angesten, der aldrig slipper ham, ikke i Adspredelsen, ikke i Larmen, ikke under Arbeidet, ikke om Dagen, ikke i Natten (SKS 4, 454,28-455,4).

✂ I andenudgaven er det blevet til:

og ingen skarpsindig Dommer forstaaer saaledes at examinere ja examinere den Anklagede som Angesten, der aldrig slipper ham, ikke i Adspredelsen, ikke i Larmen, ikke under Arbeidet, ikke om Dagen, ikke i Natten (B, 165, 8-11)

✂ Der er utvivlsomt tale om en sætterfejl. Det samme ord »examinere« er blevet sat to gange, men derved er teksten berøvet et smukt stillistisk træk og en væsentlig pointe. SK bruger bevidst de to enslydende, men i betydning forskellige ord »examinere« og »exanimere«.*Jf. ►kommentaren til BA 454,28. I førsteudgaven markerer denne forskel en stigning. Det ses af det lille »ja«. Denne pointe forsvinder ikke alene i andenudgaven, men også i SV1, SV2 og SV3, da tekstgrundlaget for disse udgaver netop er andenudgaven.

✂ Der blev ikke foranstaltet oversættelser af BA i SKs levetid.337

3386. Tillæg

Vocalisationer til
Om Begrebet Angest.
loquere ut videam te.
[Vokalisation 1]
Exempler til Generations-Forholdets Følge.
👤Högne. (i de nordiske Fortællinger af 👤Rafn.
👤Robert le diable. (Schwab Geschichten und Sagen.
👤Merlin. (👤Fr. Schlegel. Samtl. W.
Drikfældige Forældres Hang forplantet i Barnet.
Hang til Tyverie.
unaturlige Laster.
Tungsindighed
Vanvid som indtræder i en vis Alder.
[Vokalisation 2]
Enkelte Figurer af 👤Shackspeare.

Cenci af 👤P.B. *P.B.] først skrevet I Shelley
339 [Vokalisation 3]
Her bruges det Anlæg, som findes i No 5 af de oprindelige Hefter om Angest, samt i Journalen p. 62.
[Vokalisation 4]
ad p. 64.
det offentlige Fruentimmer, der uden at være forført, besluttede sig som Møe til at være offentligt Fruentimmer, fordi hendes Søstre vare det.
Hun heed 👤Frels. (Politi-Assistent 👤Gøtzher *Gøtzher] først skrevet Gøtzier .)
[Vokalisation 5]
Et Forhold mellem Fader og Søn, hvor Sønnen skjult opdager Alt bag ved, og dog ikke tør vide det. Faderen er en anselig Mand, gudsfrygtig og streng, kun en enkelt Gang, i beruset Tilstand lader han nogle Ord falde som lader det Forfærdeligste ahne. Anderledes faaer Sønnen det ikke at vide, og tør aldrig spørge Faderen eller noget Menneske.