◄ Ironie ... Eftersnakkerne ... verdenshistoriske Oversigt ... om Begreberne : sigter formentlig til 👤H.L. Martensens afhandling »Betragtninger over Ideen af Faust. Med Hensyn paa Lenaus Faust« i Perseus nr. 1 ( 319,17), s. 90-164. Her giver Martensen en kort historisk oversigt over grundmomenterne i den apokalyptiske, absolutte poesis udvikling »igjennem forskjellige Former, der ere betingede af de store verdenshistoriske Epoker«, s. 98ff. Undervejs kritiserer han 👤Goethes Faust for at høre hjemme i den panteistiske verdensforståelse, hvorfor 👤Mefistofeles (👤Djævelen ( 432,4)) er reduceret til kun at være »Ironiens Repræsentant«, ligesom den »tragiske Ironie, hvilken 👤Fausts Bestræbelse bliver underkastet« kun bliver til »den fine Verdensforstands bidende Spot«, s. 122. Og under gennemgangen af 👤N. Lenaus digt Faust (1836) taler Martensen om, hvorledes Faust i Mefistofeles' selskab »Dag for Dag gjør Fremskridt i Ironien« og høster »idetmindste den Fordeel deraf, at han ikke bliver nogen Philister«; og Martensen roser Lenau for, »at han har givet os en Situation, hvor Faust optræder som poetisk Satiriker. Thi Satiren – her tales nemlig ikke om den dybere Ironie, der bærer det Eviges Kjerne i sig, som der jo ogsaa gives en i Sandhed guddommelig Ironie over Verdens Daarskab og Forfængelighed – Satiren blot som saadan, har unægtelig sin Ret, men kun Negativitetens, og bærer ganske det mephistopheliske Præg«, s. 138.
I trykt udgave: Bind 4 side 435 linje 28