◄ λογος αϱγος ... (Leibnitz) : I en optegnelse fra dec. 1842 skriver SK i journalen JJ: »Det er ypperligt hvad Leibnitz taler om den dovne Fornuft 'la raison paresseuse' cfr. 👤Erdmanns Udgave p. 470, anden Spalte. og p. 518 § 55 le sophisme paresseux (λογος αϱγος) sophisma pigrum. – Chrysipp har ogsaa brugt den, cfr. Tennemann Ges. d. Ph. 4d B. p. 300« (Pap. IV A 12). – λογος αϱγος: gr. (lógos argós) den ørkesløse, dovne fornuft, dvs. det fornuftsargument, der anbefaler uvirksomhed, fordi skæbnens bestemmelse alligevel ikke lader sig forandre, fx kan udfaldet af en sygdom ifølge dette ræsonnement ikke påvirkes af en læge; jf. 👤W.G. Tennemann Geschichte der Philosophie ( 320,33) bd. 4, 1803, s. 300. I indledningen til Theodicee diskuterer 👤Leibniz, hvorvidt det forhold, at alt sker med nødvendighed, indebærer, at vi altid kan følge vore tilskyndelser, og nævner i den forbindelse, at »la raison paresseuse« til alle tider har ængstet menneskene, jf. Opera philosophica omnia ( 329,29) bd. 2, s. 470. – Chrysipp: 👤Chrysippos fra 📌Soloi i 📌Kilikien (o. 281 - o. 208 f.Kr.), gr. stoisk filosof. – ignava ratio: lat. den uvirksomme, dovne fornuft. Citat fra Cicero De fato (Om skæbnen) 12, 28, jf. M. Tullii Ciceronis opera omnia ( 358,3) bd. 4, 1757, s. 725. Tennemann anfører citatet i en note i sin gennemgang af Chrysippos, jf. Geschichte der Philosophie bd. 4, s. 300. – Cicero: 👤Marcus Tullius Cicero (106-43 f.Kr.) rom. taler, forfatter og statsmand. – sophisma pigrum: lat. den dovne fejlslutning; i den ty. oversættelse af Theodicee ( 355,2) § 55, s. 166, anvendes dette lat. udtryk som gengivelse af Leibniz' fr. form »le sophisme paresseux«, jf. Opera philosophica omnia ( 329,29) bd. 2, 1839, s. 518. – la raison paresseuse: den dovne fornuft, jf. Leibniz Opera philosophica omnia bd. 2, s. 470. – Leibnitz: 414,11.
I trykt udgave: Bind 4 side 415 linje 6