◄ Wesen ist ... som har været : ty. Væsen er, hvad der har været; 'har været' er førnutid af at 'være', ergo er væsen den ophævede væren, den væren, der har været. – Sigter til et ordspil hos 👤Hegel, der benytter den ty. etymologi for at vise forholdet mellem 'Sein' og 'Wesen', hvor 'Wesen' er sat af 'Sein' under kategoriens selvbevægelse ( 410,22). Jf. fx Wissenschaft der Logik ( 317,25) bd. 1,2, i Hegel's Werke ( 310,1) bd. 4, s. 3 (Jub. bd. 4, s. 481): »Die Sprache hat im Zeitwort: Seyn, das Wesen in der vergangenen Zeit: gewesen, behalten; denn das Wesen ist das vergangene, aber zeitlos vergangene Seyn«. 👤A.P. Adler benytter dette ordspil i Populaire Foredrag over Hegels objective Logik ( 317,25), s. 102: »Men idet den høiere Væren saaledes er Mediation, idet den har ophævet den umiddelbare Værens Momenter, ere disse ikke længer – umiddelbart; med andre Ord, de have været, ere hævede over, rykkede ud af Umiddelbarheden, ere ikke længer umiddelbart tilstede, 'sie sind gewesen'; derfor hedder deres høiere Væren Væsenet. 'Die Wahrheit des Seyns ist das Wesen': Værens Sandhed kommer frem ved at have været«, og s. 153: »Vi have hidtil i Logiken seet, hvorledes snart Væren sætter Tanken ('gewesen' – Væren gav os Væsenet) og snart Tanken sætter Væren ('Gesetztseyn' – Væsenet satte Væren)«. – tempus præteritum: lat. forbigangen tid; grammatisk: førnutid.
I trykt udgave: Bind 4 side 320 linje 16