Kierkegaard, Søren Fra SK · udateret [1844-48] · til Emil Boesen

✂ Igaar havde jeg virkelig glemt mit Løfte, om at sende Dig Bud. Jeg var syg, og kunde forsaavidt dog ikke modtage Dig; men det kunde jeg have meldt Dig. Som sagt jeg havde glemt det, indtil jeg ►sad i min Vogn ude paa Landeveien, og Solens Straaler faldt gjennemborende paa min Isse – da kom jeg til at tænke paa: hvorfor vilde Du ogsaa kjøre ud; og da jeg nu blev halv ærgerlig herover kom jeg til at tænke paa mit Løfteⓘ til til] , først skrevet D Dig; men det var jo for silde. Idag kan jeg ikke godt; thi jeg skal i Eftermiddag ►læse Correctur.