Kierkegaard, Søren Fra SK · 15. maj [1843] · til Emil Boesen

✂ ►Indlagte Brev var skrevet til Dig ►strax efter min Ankomst. Mit Helbred var noget angreben, det faar saa at være. Nu er jeg ►igjen flot. Jeg har i en vis Forstand allerede opnaaet, hvad jeg kunde ønske, hvad jeg ikke vidste, om jeg behøvede 1 Time, 1 Minut, ⓘ ell.ell.eller] , først skrevet i ½ Aar til – en Idee – ►et Vink – ►sat sapienti, nu klattrer jeg. Forsaavidt kunde ⓘ jeg<jeg>] ms. beskadiget , ; således også EPI-II gjerne strax vende hjem igjen, det vil jeg dog ikke, derimod ►gaaer jeg neppe videre end til 📌Berlin. Naar man, som jeg, ikke har bestemte ►Forretninger i Livet, saa maa der engang imellem en saadan Afbrydelse til. Maskineriet i mig er igjen i fuld Gang, Stemningerne sunde, fuldtonige, o: s: v:. Saasnart jeg da føler Bevægelsens Lov ret i mig, saa vender jeg hjem, thi da arbeider jeg igjen og saa er ►mit Hjem mig kjært og ►mit Bibliothek mig nødvendigt.

✂ Hvad forøvrigt min indre Tilstand angaaer, da siger jeg ikke meget, ell. rettere jeg siger Intet; thi jeg vil ikke sige Usandhed.

✂ Min Adresse er ►📌Jägerstraße und 📌Charlottenstraße an der Ecke. min forrige Bopæl, kun har ►Verten giftet sig, og jeg lever derfor som en Eremit i eet Værelse, i hvilket endog min Seng staaer.

✂ Det tydske Sprog gider jeg ikke tale, og lever derfor saa isoleret som det er muligt