Kierkegaard, Søren Fra SK · stemplet 12. april [1850] · til Emil Boesen

✂ Først en Paamindelse: vil Du skrive til mig, vil Du ►saa skrive saaledes, at jeg kan læse det; det er jo slet ikke Bogstaver, men smaa Prikker paa uhyre fiint Papir, jeg kunde bruge Mikroskop for at læse det.

✂ ►Iam ad alia. Endeligen fik jeg da et ►Brev fra Dig. Og hvad læser jeg deri? Jeg læser: at da jeg i den Tid, Du kom til mig, var Den, der ⓘ taledetalede] , < taler meest, saa skal jeg ogsaa skrive meest. Ypperligt! Det er Takken man har! Dog nok derom.

✂ Du har tre Ønsker. De to første angaae ►din Fader og ►din Forlovede: at jeg skal besøge dem. Svar: lader sig ikke gjøre. At Du i saa kort Tid saa ganske kan have glemt mig! Din Forlovede traf jeg ⓘ tilfældigviis tilfældigviis] , foran er slettet igaar paa Gaden, og sagde hende, at Du havde forlangt af mig, at jeg skulde besøge hende, samt hvad jeg i den Anledning havde besluttet at svare 2r Dig, hvilket jeg strax benyttede Leiligheden til at sige hende. Hvad Din Fader angaaer, da veed Du, hvormeget jeg holder af [ham], for ikke at tale om, hvor kjere de Erindringer ere mig, som Synet af ham væk191ker: men nu er jeg ►kommet længst ud af Touren, nu maa der ⓘ etet] SKS, er Tilfælde til, for at bringe mig i Gang ⓘ igjen.igjen.] , først skrevet igjen;

✂ Endeligen ønsker Du at ►lære den Kunst at danne Themata. See, det er at give mig et Thema. Forøvrigt er det min Mening, at intet er Taabeligere end at sætte sig hen for at udfinde et Thema. Du maa indrette Dit Liv paa en i saa Henseende fornuftig Maade. Du skaffer Dig hver Dag i det mindste en halv Time fri til tilfældig Læsning i det N. T. ell. i ►et gudeligt Skrift; naar Du gaaer og spadserer, lader Du Tankerne flagre ubestemt, snusende rundt omkring, forsøgende sig nu paa Eet nu paa et Andet. Saaledes skal man indrette sin Husholdning. Themata er ►Accidentserne, som Ugen rigeligt skal levere; men jo mere Du passer paa, at det bliver uvisse Indtægter, desto friere, bedre, righoldigere blive de, desto mere slaaende, overraskende, ⓘ indtrængende.indtrængende.] , først skrevet indtrængende;

✂ Forresten seer jeg med Glæde, at Du 1v er tilfreds i din nye Stilling. Det havde jeg ogsaa ventet. Du har i en vis Forstand Meget til Gode, ogsaa Meget at indhente; thi hvad jeg bestandig har sagt, ►Du gik meget for længe hen inden Du blev Præst. Dog fortager det sig naturligviis snart. Forholdet til mig var Dig i en senere Tid ikke egentlig ►tjenligt, netop fordi Du ikke ret selv var bestemt i hvad Du vilde. Naar Du først har consolideret Dig lidt som Præst, ►item som Ægtemand, skal Du see, at Du fra dette fastere Stade vil med en anden Ro betragte mig, og have mere Glæde og Tilfredsstillelse deraf.

✂ Med mig er Alt ved det Gamle. Videre at tale derom, veed Du nok, gjør jeg ikke gjerne i et Brev.

✂ Lev vel, vær sund og frisk, vær glad og freidig! Der ligger for Dig, det haaber jeg, en smilende Sommer, som Du formodentlig glæder Dig til, og som vel ogsaa vil bringe Dig baade Opmuntring og Smiil. Saa glæd Dig da, og lad mig opleve den Glæde, at glæde mig med en Glad og at denne Glade er Dig.