Kierkegaard, Søren Fra SK · udateret [1844-48] · til Emil Boesen

Fra SK · udateret [1844-48] · til Emil Boesen

Kjære 👤Emil!


See nu blot at forholde Dig rolig; Du veed, hvor meget jeg sympathiserer med Dig, og hvor ondt det derfor gjør mig at see din Liden i den Overanstrængelse, hvori Du er, om Du end paa en Maade selv holder Dig i den. Du samler Alt paa eengang, sammen om Dig selv: og saa synker Du under Vægten. Men Tilværelsen vil forstaaes stykkeviis.

Modtag disse Par Linier igjen som et Tegn paa min Deeltagelse; jeg har saa fuldt op at bestille, men dog har jeg et Øieblik til at kunne skrive dette.

Din
👤S Kierkegaard.
Til
Hr Cand. 👤E. Boesen.