Kierkegaard, Søren Uddrag fra Emil Boesen

↩ 156Vær stærk min kjære 👤Emil! Ikke vil jeg fremstille mig som det Forbillede, ►det være langtfra mig, men troe mig, jeg har ►mangelunde Smerter, mange tunge Øieblikke, men endnu har jeg ikke fortvivlet. Den Tid maa imidlertid komme da jeg ogsaa for Verden maa kaste Masken, maa vise, hvad der boer i mig. Det vil vist ikke blive en Tid uden Kamp og Gjenvordigheder, jeg frygter den med Guds Hjælp ikke; men ogsaa dertil hørte, at jeg maatte staae alene, at den Vedkommende først maatte faae et andet Indtryk af mig.