Kierkegaard, Søren Uddrag fra Emil Boesen

↩ Maaskee var det Din Hensigt at ville have ►oplæst Noget for mig. Du skulde være bleven et Øieblik, saa var den Mand gaaet, som var hos mig, og jeg havde havt nogen Tid. I Eftermiddag kan jeg ikke godt. ►👤Levin kommer til mig Kl. 3¼ og bliver saa længe, som mueligt, det er saa længe jeg kan holde ud. Det gjør mig ondt, jeg vilde virkelig nødigt sinke Dig, ell. forhale den Afgjørelse, som Du maaskee selv seer i, at læse det for mig. Men jeg er uhyre ophængt, og tilmed syg. Reis nu, og fornøi [Dig] og ►blæs hele Verden et Stykke, mig med, og kom saa hjem igjen, saa faae vi nok Tid og ►Beleilighed.