Kierkegaard, Søren Studiekammerater og bekendte

Fra SK · 4. aug. 1849 · til C.E. Kiellerup

d. 4. Aug. 49.
Høistærede!


Var det ikke 6 Gange at den tilsendte Flaske Madeira havde passeret Linien? Vær forvisset om, at det idetmindste er 7 Gange, at jeg – nær havde jeg sagt, har husket paa, – og det forstaaer sig, det kan jeg ogsaa sige, men jeg maa tillige sige, at det idetmindste er 7 Gange, at jeg har glemt, at jeg dog skulde takke Dem for Foræringen.

Men for ikke at fordybe mig i Vanskeligheder og Vidtløftigheder betræffende det at huske og glemme,1 Vidtløftigheder, der maaskee skulde ende med, at jeg for ottende Gang glemte at takke, saa afbryder jeg – ved at udbryde i Tak for det Tilsendte, mit Udbytte af hiin store videnskabelige Expedition, paa hvilken De, hvad jeg seer af Billes Bog, nær var blevet et Vildfarelsens Offer for Deres Iver. Det er ikke let at beregne, hvad deraf kunde være blevet Følgen for Dem selv, for Expeditionen, for Videnskaben, for 📌Danmark, for 📌Europa; men derimod er det meget let at see, hvad Følgen deraf vilde være blevet for mig, at jeg nemlig ikke havde faaet hiin Flaske Madeira. Saa nær har jeg altsaa været ved at gaae Glip af det Tilsendte, desto mere Grund til at takke for det.

Deres ærbødige
👤S. Kierkegaard.

1 Anm: Men snurrigt og mærkeligt nok er det dog, at medens det er uhøfligt betræffende Noget, man skulde huske, at have glemt det, saa er det derimod høfligt, at have glemt det 7 Gange, hvilket man ved første Øiekast skulde fristes til at ansee for 7 Gange saa uhøfligt.

Til


Hr Cand.👤Kiellerup.
Adjunkt.