Kierkegaard, Søren Uddrag fra Studiekammerater og bekendte

👤Werder spiller med Kathegorierne ligesom den stærke Mand i Dyrehaugen med 2, 3, 40 Punds-Kugler. Det er forfærdeligt at see til, og man fristes her som i 📌Dyrehaugen undertiden til at troe, at det er Papirs-Kugler. Han er ikke blot Philosoph men ogsaa Digter. Han har skrevet et uhyre Stykke, som hedder Christopher Columbus, der, uagtet Censor har strøget 600 Vers, varer fra Kl. 5½–10; ogsaa i en anden Forstand varer det endnu længere, thi Stykket selv varer i 14 Aar, og forsaavidt maa man jo rose hans Korthed. Det blev første Gang givet igaar Aftes, men man kunde ikke faae Billet.