Kierkegaard, Søren Læserinder

✂ ►En Eneboerska liksom Ni, (fastän hon lefver midt i sällskapsverlden) önskade hjerteligen ⓘ attatt] , først skrevet in ►innan hon drager bort ur landet få träffa Er, dels för att få tacka Er för ►den himmelska Mannan i Era skrifter, dels för att få tala med Er om ►»Lifvets Stadier,« lifvets ►metamorphoser, ett ämne, som i denna stund mer än någonsin, har för henne ett djupt interesse. Hon kan icke komma till Er. Ni skall lätt förstå hvarför. Skulle Ni vilja komma till henne? Det är mycket begärt, jag vet det. Men ►📌Danmarks utmärkta män har gjort mig dumdristig. De ha gifvit mig skäl att tro att man af dem icke kan begära för mycket, icke kan hoppas mer 1v än de gifva. –

✂

✂ Jag är hemma om Thorsdag (►Christi himmelsfärdsdag) efter kyrkotiden eller ock om eftermidagen från kl. 4 till aftonen om jag kan hoppas at få vänta Er. Får jag det; skulle Ni vilja komma en stund, huru god vore Ni ej då mot den innerligt tacksamma

✂

✂ 1r203468Ett ord till svar om jag får vänta Dem ►om Thorsdag eller ock en annan dag, vill De ju ha godheten tillställa mitt bud, eller, ⓘ omom] , først skrevet <v> de ej är hemma vid dess ankomst, sända hem till mig! – – – – –

✂ 1r204Mit Haab er, at jeg ikke vil blive misforstaaet; det vilde smerte mig meget, om jeg blev misforstaaet: men ►om og saa var, jeg kan ikke modtage ►denne Indbydelse. Ikke forvænt med at blive forstaaet, er jeg desto mere vant til at bære Misforstaaelse; Forskjellen er kun den, at jeg stundom let bærer at blive misforstaaet, stundom bærer det tungt – som jeg vilde gjøre det i dette Tilfælde, hvis jeg blev misforstaaet.

✂ ⓘ Tillad mig et ligefremt og aabent Ord. Jeg føler det virkeligen som en Straf over min sære Levemaade, at en Dame, ►ved min Skyld, saa uretfærdigt bringes i den Forlegenhed,Tillad mig et ligefremt og aabent Ord. Jeg føler det virkeligen som en Straf over min sære Levemaade, at en Dame, ved min Skyld, saa uretfærdigt bringes i den Forlegenhed,] slettet med blyant

✂

✂

✂ af 📌Sverrigs ►over hele 📌Europa ⓘ navnkundige<navnkundige>] , således også EP BogA Forfatterinde, som ⓘ vidstevidste] , først skrevet vi<.> jeg – jo; først skrevet jeg – jo [jeg] ikke at vurdere og ⓘ paaskjønnepaaskjønne] , først skrevet ska en saa distinguert Dames velvillige Opmærksomhed.

✂

✂ Blot eet Ord endnu. De ►taler om Deres Indbydelse som var næsten dumdristigt vovet. I Sandhed, ⓘ detdet] , først skrevet den er næsten at drive Spøg med mig. 469Nei, da forstaaer jeg mig bedre paa det Dumdristige – og jeg appellerer ⓘ dristigstdristigst] , først skrevet – til Deres egen Dom –; jeg vover det yderste i ⓘ Dumdristighed,Dumdristighed,] , først skrevet Dumdristighed. jeg, som siger Nei til Indbydelsen, jeg Uværdige, jeg vover at bede Dem som fuldgyldig og ganske som saadan forstaaet, [modtage] min oprigtigste Tak for ⓘ IndbydelsenIndbydelsen] , ændret fra venlig Opmærksomhed. Ja, jeg vover det Alleryderste i Dumdristighed,^[1] jeg vover at troe, at De vil gjøre det, nu jeg nemlig ret indstændigt beder Dem derom; og det gjør jeg, jeg der ikke kommer, med Hengivenhed 1v forbliver i Taknemligheds Gjeld.