✂ 1r204Mit Haab er, at jeg ikke vil blive misforstaaet; det vilde smerte mig meget, om jeg blev misforstaaet: men ►om og saa var, jeg kan ikke modtage ►denne Indbydelse. Ikke forvænt med at blive forstaaet, er jeg desto mere vant til at bære Misforstaaelse; Forskjellen er kun den, at jeg stundom let bærer at blive misforstaaet, stundom bærer det tungt – som jeg vilde gjøre det i dette Tilfælde, hvis jeg blev misforstaaet.
✂
ⓘ
Tillad mig et ligefremt og aabent Ord. Jeg føler det virkeligen som en Straf over min sære Levemaade, at en Dame, ►ved min Skyld, saa uretfærdigt bringes i den Forlegenhed,
✂ af 📌Sverrigs ►over hele 📌Europa ⓘ navnkundige Forfatterinde, som ⓘ vidste [jeg] ikke at vurdere og ⓘ paaskjønne en saa distinguert Dames velvillige Opmærksomhed.
✂ Blot eet Ord endnu. De ►taler om Deres Indbydelse som var næsten dumdristigt vovet. I Sandhed, ⓘ det er næsten at drive Spøg med mig. 469Nei, da forstaaer jeg mig bedre paa det Dumdristige – og jeg appellerer ⓘ dristigst til Deres egen Dom –; jeg vover det yderste i ⓘ Dumdristighed, jeg, som siger Nei til Indbydelsen, jeg Uværdige, jeg vover at bede Dem som fuldgyldig og ganske som saadan forstaaet, [modtage] min oprigtigste Tak for ⓘ Indbydelsen. Ja, jeg vover det Alleryderste i Dumdristighed,[1] jeg vover at troe, at De vil gjøre det, nu jeg nemlig ret indstændigt beder Dem derom; og det gjør jeg, jeg der ikke kommer, med Hengivenhed 1v forbliver i Taknemligheds Gjeld.