Fra SK · udateret [april 1852] · til A.S. Ørsted
✂ 1r►ⓘ En af mine Pseudonymer har, hvad ►Deres Ec. maaskee aldrig har vidst og i ethvert Tilfælde ⓘ glemt, han har, – ⓘ dog, just idet jeg vil til at gaae videre falder der mig Noget ind, ⓘ at Deres Ec ⓘ maaskee er aldeles ⓘ uvidende om dette ►med mine Pseudonymer: ►bien, jeg tilbagekalder denne Begyndelse, og nu begynder det.
✂ ►En Forf. har etableret den Sætning, at der [er] ingen Gjentagelse, ►denne Forfatter henhører ⓘ under ⓘ hele min Forf. V., og da jeg som Forf.►trods Nogen er stærk i at henholde mig til mit Foregaaende (hvilket da heller ikke altid mislykkes som just i det her nærmest ⓘ Foregaaende), hvor skulde det da falde mig ind, ►anden Gang at sende en 👤Mæcenas et Exemplar af den samme Bog, fordi andet Oplag er udkommet af samme Bog. Som ►Deres Exc. seer paa Omslaget, 1v ⓘ er Exemplaret ⓘ heller ei bestemt for Dem, det Hele med at sende ⓘ det til Dem, er en Spøg, jeg har tilladt mig, og derfor holdt dette Hele i en ⓘ spøgende, som Deres Ex. vist ikke vil ►opholde Dem over.
✂ 383Altsaa Spøg til Side, og saa er der en Ting jeg vil bede Dem om for Alvor.
✂ Exemplaret er for ►den afdødes 👤Ørsteds Kone. At han oftere har bedet mig at komme i hans Huus. At jeg føler mig i en Gjeld ogsaa til Familien. At jeg nu ikke ønskede at ►falde ind af Døren til ►Geheimeraadinden udenvidere, men vil bede 👤►A. S. Ørsted at have den Godhed at overrække hende det fra mig og gjøre det paa en smuk Maade, hvad da er identisk med at bede ham om at gjøre det.