Kierkegaard, Søren Fra SK · 30. sept. 1845 · til Ole Cold

✂ Ved al min Efterforsken var jeg, som sagt, kun kommet til det for den Ituslagne og Tabte eller Tabte og Ituslagne smigrende Resultat, at dens Mage ikke var at finde. Heldigviis var den, hvad jeg nu veed, ogsaa i Deres Husholdning ►udmærket som ►eneste i sit Slags. Hvorledes heldigviis? Jo, ellers antager man rigtignok, at det er det tungeste Tab at miste hvad der var eneste i sit Slags, men med Kaffekopper troer jeg man gjør en Undtagelse og finder det Trøstende, at den tabte var eneste i sit Slags, finder det ellers allertungeste Tab for allerlettest: at miste en mageløs. –

✂ Saa lad da det herved medfølgende Par indtræde i det tabtes Sted og paa samme Vilkaar: at der, naar det tabes, ikke er stort tabt.