Uddrag fra Følgebreve, takkebreve, anmodninger m.m.

Geheimeraad Collin : 👤Jonas Collin (1776-1861), da. finansdeputeret; 1795 cand.jur., fra 1801 kopist (sekretær), s.å. fuldmægtig, fra 1807 bankkommissær og fra 1812 assessor i finanskollegiet (embedskollegium til bestyrelse af statens pengevæsen), fra 1816 medlem af finansdeputationen (svarende til finansminister), løbende medlem af en række betydelige statslige kommissioner, fra 1831 deputeret i rentekammeret (hvor statens indtægter og udgifter bestyredes), fra 1841 til 1848 første deputeret for finanserne (svarende til finansminister); fra 1805 medlem af landhusholdningsselskabet og fra 1809 til 1855 dets præsident og i øvrigt medlem af en række selskaber; fungerede tillige som meddirektør for 📌Det kgl. Teater 1821-29 og igen 1843-49 med særligt ansvar for de økonomiske forhold; fra 1841 æresmedlem af Akademiet for de skønne kunster. I det collinske hjem i 📌Bredgade i 📌København kom en betydelig del af tidens kunstnere, forfattere og embedsmænd. – Geheimeraad: egl. gehejmekonferensråd ( 381,13 og 383,5).

I trykt udgave: Bind 28 side 381 linje 29