Kierkegaard, Søren Fra Henrik Lund · 1. jan. 1851 · til SK

✂ Maa jeg ikke sige: »saaledes som Du taler, taler ingen anden«; men det er ogsaa vist at i lang Tid har jeg ikke været saa misfornøiet med mig selv for Noget, som fordi jeg i saa lang Tid kunde lade være at skrive til Dig; ⓘ menmen] , først skrevet med derfor er jeg jo straffet, thi jeg har derfor heller Intet hørt fra Dig. Dog noget fra Dig har jeg hørt, eller rettere læst, thi ►Dine Bøger komme ogsaa herover, og det har været mig en Glæde og Trøst at læse dem; thi som Du taler, taler ingen anden.

✂ 327Nytaarsaften fik jeg ►Dit Brev, 1v og det glæder mig, at jeg dog inden det gamle Aar ganske forsvandt, skjøndt i den 11te Time, fik nogle saa venlige og kjerlige Ord fra Dig. For at begynde det nye Aar godt, vil jeg derfor strax skrive til Dig.

✂ Du mener at jeg »kjeder mig«, men det har jeg vist neppe skreven, og har jeg skreven det, saa burde jeg ikke have skrevet det, thi det er ikke det rigtige, adæquate Ord. Fuldt fornøiet er jeg jo vel ikke med denne dog ørkesløse Bestilling, at være ►Underlæge i Feldten, hvor man kun har nogle faae Patienter 2r at passe, der ikke feile noget betydeligt, og hvoraf man altsaa heller ikke lærer meget, – men at kjede mig, saavidt er det dog ikke kommet med mig. Dagene gaae stille, eensformigt, Livet herovre ligesaadan, men da jeg stedse har havt nok at beskjeftige mig med i mig selv, har jeg det ogsaa her, og aldeles uden Resultat for mig, haaber jeg at det ikke vil blive.

✂ Levvel! Endnu engang Tak for Dine milde og overbærende Ord ⓘ tiltil] , først skrevet f