Kierkegaard, Søren Fra SK · 8. dec. 1841 · til Carl Lund

Fra SK · 8. dec. 1841 · til Carl Lund

Min kjære 👤Carl!


Det har vel kostet Dig lidt Overvindelse, inden Du kunde beslutte Dig til at skrive mig til, af Frygt for, at Du Intet havde at skrive om, ell. ikke skrev godt nok, ell ikke bogstaverede rigtigt. Alt Sligt skal Du ikke bekymre Dig for, skriv Du kun. Du skriver jo meget godt og paa eet Ord nær er jo Alt saa grammatikalsk og kalligraphisk godt, at en Magister artium gjerne kunde sætte sit Navn derunder. Men netop fordi Du maaskee har flere Hindringer at kjæmpe mod, saa skal Du ogsaa have Lov til i den Glæde, hvormed jeg modtager Din Skrivelse, at see en Spore til at vedblive.

Tiden forandrer Alt og saaledes har den da ogsaa, som jeg seer af den Efterskrift, i hvilken Du har nedlagt det Vigtigste, forandret Dig. Carl i Trøie og Buxer. Naar Alt kommer til Alt saa bliver Du maaskee den, der har forandret sig meest til den Tid, da jeg haaber at komme hjem; jeg er istand til slet ikke at kjende Dig; thi til den Tid vil Du formodl. ogsaa have anlagt en Vest. Deraf kan Du nu ogsaa begribe, hvor meget det glæder mig, at Du, tiltrods for denne totale Forandring, denne Metamorphose (dette Udtryk kjender Du jo fra Naturlæren), dog bliver uforandret i Dit Forhold til mig. Dersom jeg bliver længe borte, saa faaer Du maaskee endog et Skjød paa Kjolen. Ak! Ak! Ak! Dersom Du da ikke vil vedkjende Dig mig, hvorledes skulde jeg da kunde kjende Dig.

Inden jeg imidlertid gaar over til en og anden lille Meddelelse, vil jeg engang for alle bede Dig og de Andre at give mig Efterretning om de Breve, jeg skriver til de Vedkommende, virkelig ere komne dem tilh\ænde.tilhænde. Jeg har saaledes skrevet baade til 👤Henrich og 👤Michael, men har ikke erfaret, om disse Breve lykkelig og vel ere ankomne til 📌Khvn.

Men hvad skal jeg nu fortælle tuis auribusdignum? Skal jeg fortælle Dig, at Hundene her i 📌Berlin spille en ganske anden Rolle end i 📌Kbhvn, at man bruger dem til at kjøre. 1, 2 stundom 3 store Hunde blive spændte for en af de smaa Vogne, paa hvilken Melke-Transporten fra Landet til Hovedstaden skeer. Naar der kun er 1 saa trækker i Almdl. Manden ell. Konen selv med, naar der er to, gaar Kudsken ganske rolig paa de brede Stene og Hundene med Vognen midt ad Gaden. En Dag saae jeg imidlertid en lille Dreng, der var ansat som Kudsk ved en saadan Vogn, han sad i Vognen og kjørte i fuldt Trav omkring med sit Melk. Hundene ere spændte for ligesom Heste; i Almdl. noget løsere, saa de, naar der gjøres Holdt, kan sætte dem ned og hvile. Disse Hunde ere i Almdl. meget stadige og sindige, kun sjeldent ser man, at en Hund faaer i Sinde at gaae en anden Vei end den Kudsken vil.

I 📌Thiergarten er der en stor Mængde Egern, som ved deres Larmen og Støien især i de afsides liggende Partier, gjør det ret underholdende at streife omkring her. 📌Thiergarten er gjennemskaaret ligesom 📌Fredriksberg-Hauge af en Canal, i hvilken dog Vandet er renere end hjemme hos os. I dette Vand leve en utallig Mængde Guld-Fisk, Du kjender dem nok og kan i ethvert Tilfælde see dem i Vinduet hos en Urtekræmmer paa 📌Nørregade skraas over for min gl. Bopæl. Naar Solen nu skinner og Vandet er klart og stille ser det skjønt nok ud.

Her er nu ikke Plads til at skrive mere; thi den sidste Side tilhører 👤Sophie. Som sagt det var vel, min kjære 👤Carl, at Du skrev. Hermed modtage Du nu min Hilsen, og en Hilsen, som Du har at meddele 👤Henrich 👤Michael 👤Sophie 👤Jette. 👤Wilhelm

Hils Din Fader fra mig. Hils Jomfruen fra mig.

Din Onkel
👤K.