Kierkegaard, Søren Familien Lund

Dit Brev har jeg rigtigt modtaget, og begynder jeg mit Svar paa denne Side, da en Kunstner har ladet das unvordenkliche Seyn, das allem Denken zuvorkommt, gaae iforveien. Du forstaaer formodl. ikke hvad jeg mener, vil Du imidlertid have den Godhed at vise dette Sted til Onkel 👤Peter og sige ham, at det er Geheimeraad 👤Schellings Yndlings-Udtryk, og at jeg haaber, at han deraf vil kunde gjøre sig en Forestilling om det Fremskridt ud over Identitæts-Philosophien, som 👤S. mener at have gjort.

Du har rigtigt modtaget den Dig efter bedste Overlæg tiltænkte Julegave, og Du er tilfreds, det glæder mig. Mit Ønske, som skulde ledsage Gaven, kommer vel noget silde, men dog forhaabentlig altid betimelig nok til at indhente den, da det er ret solide Ting, Du har faaet. – At Du har i rette Tid bragt Onkel 👤Peter og 👤E. B. til Kundskab om min forandrede Bopæl, skal Du have Tak for, og det fornøier mig at vide, at jeg henvender mig til et paalideligt Msk, naar jeg henvender mig til min gode 👤Michael.

Efter nogle Dages forfærdelige Kulde, har vi nu smukt Vinterveir, og som Kulden i hine Dage var efter en Maalestok, som jeg ikke har kjendt i 📌Kbhvn., saaledes har ogsaa de sidste Dage i Behagelighed overgaaet de kjøbh. Vinterdage.

Vi kjøre i Kane saa det er en Lyst. Droscher og alle Vogne næsten ere forvandlede til Slæder, men i Almdl. saa lavbenede, at det seer latterligt ud.

Skulde Juleferien for min gode 👤Michael have været saa fattig paa Glæde, at han ikke skulde have en ell. anden lille Begivenhed at fortælle mig? Jeg vil erindre ham om, at man altid har godt af at øve sig i skriftligt at fortælle en ell. anden Begivenhed, og at jeg i den Henseende er en god Korrespondent, da jeg væsentlig interesser[er] mig for det Samme som han.

Har Du ell. 👤Henrich ikke talt med Prof:👤Sibbern i Ferien? Skaf mig at vide, om han har modtaget et Brev fra mig.

Har 👤Jette ikke modtaget mit Brev, jeg har idetmindste intet Svar seet. Lad den Næste, der skriver, oplyse mig derom.

Lev vel min kjære M. Modtag, hvad jeg betroer Dig en Hilsen til 👤H. 👤C. 👤S. 👤W. 👤J., modtag, hvad Du selv maa beholde en Hilsen til Dig