✂ Med Dig kan der ikke som med ►👤Jette være Spørgsmaal om Udeblivelse af Svar; ►Dit Svar kom mig uventet, og desaarsag ingenlunde mindre kjært. Ret saa min gode 👤Wilhelm! Anseer Du det for en Ære at skrive til mig, hvorfor skulde Du være udelukket, anseer Du det for et Arbeide, hvorfor skulde Du ikke være ►ligesaa ⓘ artig dertil som de Andre. Du skriver jo smukt og tydeligt, paa nogle enkelte Feil nær, grammatikalsk ⓘ rigtigt (saaledes skrev Du: fortaldt – Du veed formodl. god Beskeed om, hvad disse to Streger har at betyde.). Vi to kan nu godt tale sammen, thi jeg sidder ►ligesom Du en god Deel af Dagen paa Skolebænken, har ikke Eftermiddagen fri, ell. blot Dandse- og Gymnastik-Timer.
✂ Dit Brev har ikke blot i og for sig glædet mig, men ogsaa ved dets Indhold. Du hilser mig ikke fra 👤►H. 👤►M. ►👤C. 👤►S. 👤►J, Du hilser fra ►👤Christian, ►👤Peder og 👤►Ferdinand. Det skal Du have Tak for, og idet jeg herved udnævner Dig til Dux for denne Classe, saa bemyndiger jeg Dig herved til atter at hilse dem fra mig, det kan Du gjøre paa hvad Maade Du selv vil. Du leger vel stundom Soldat med dem, saa kan Du jo benytte Leiligheden, stil dem i Geleed og derpaa kan Du med al en Generals Værdighed meddele dem min Hilsen; ell. Du kan engang gjøre mit Navn til Parolen, Du veed, at man ogsaa i Fredstider bruger et sligt lille Ord. Gjør som Du vil, naar man er ►saa langt borte som jeg, maa man ►regne paa Conduite hos Vedkommende. Modtag en Hilsen til 👤Christian, 👤Peder og 👤Ferdinand, modtag selv min Hilsen kjære 👤Wilhelm.