Kierkegaard, Søren Familien Lund

Du haaber, at jeg tilgiver Dig Din Taushed, dette Haab skal ikke gjøre Dig til Skamme, og det saa meget mere som Du i et Brev, hvori Du meddeler mig dette Dit Haab, netop i dette Brev selv giver Dig selv en Forvisning derom, og gjør mig til en Umulighed, hvad ell. ogsaa vilde have været umuligt.

At det lille Tørklæde behager Dig, glæder mig, at det er et »nydeligt« lille Tørklæde, kan Du takke Jfr.👤Dencker for, at Du paa en behagelig Maade [blev] overrasket kan Du takke 👤Henrich for. Du vil deraf see, min kjære 👤Jette, ikke blot hvor gjerne jeg vil gjøre Dig en Tjeneste, men hvor villige Alle række mig Haanden dertil. Det Samme veed jeg ogsaa, at Du vil gjøre, dersom jeg skulde behøve Din Hjælp til at overraske Een ell. Anden af de Andre. Maaskee vilde Du næsten hell. selv være den, der var min Medhjælper i at glæde en Anden, end selv være Gjenstand for min og Andres forenede Bestræbelser. Og saaledes skal det ogsaa være, og det er en saa skjøn Hemmelighed, at Alle saaledes paa eengang om end paa forskjellig Maade kan blive glade.

Af et Brev fra 👤Michael har jeg erfaret, at Du ikke har været ganske vel, da Du selv Intet taler derom, slutter jeg, at det ikke har haft Stort at betyde.

Min Tid er temelig optaget, især da Geheimeraad 👤Schelling har behaget at læse 2 Timer daglig, hvilket giver mig meget at tage vare paa. Du modtager derfor et kort Svar fra mig. Synes dette Dig en Forandring, saa bliver derved, hvad jeg anseer for Hovedsagen i en Correspondence, uforandret – min Hilsen. Modtag, min kjære 👤Jette, en Hilsen til 👤H. 👤M. 👤C. 👤S. 👤W., modtag selv min Hilsen