Kierkegaard, Søren Lærere

✂ Der er ►i 📌Rom for endeel Aar siden anlagt en skandinavisk Bogsamling, hvor dog den svenske Litteratur, ifølge betydelige Gaver, hidtil er langt overveiende. Bøgerne benyttes meget stærkt, og det Ønske opstod hos mig, ►under mit Ophold der, at bidrage til at ►ophjælpe den danske Samling. Jeg haaber endnu i dette Efteraar at kunne afsende et Antal Bøger, og jeg tillader mig i samme Anledning at spørge, om De ikke kunde føle Tilskyndelse til at berige Samlingen med et Exemplar af Deres Skrifter; – jeg tænker hermed ►vistnok ogsaa paa ►»Enten – Eller« og ►dets Sødskende, efter ►det Forhold, hvori De antages at staae til sammes Fader.

✂ De spørger, om jeg ►»ikke kunde føle Tilskyndelse til at berige den skandinaviske Bogsamling i 📌Rom med et Exemplar af mine Skrifter.« I 274Sandhed et vanskeligt Spørgsmaal at svare paa! Thi hvorledes skulde det være muligt, at, naar De, Hr Prof., er den Spørgende, jeg da ikke skulde føle Tilskyndelse! Men føler jeg Tilskyndelse, og i den Grad, at Spørgsmaalet for mig intet Spørgsmaal bliver, saa er det igjen vanskeligt at svare – som paa et Spørgsmaal.

✂ Ude af Stand til at svare, afgjort glad derimod ved at føle mig tilskyndet har jeg da hermed den Ære at tilstille Deres ⓘ HøiærværdighedHøiærværdighed] , < Høiærværdighed,; < Høiærværdihed ►et Exemplar af ⓘ Skrifterne. Skrifterne.] , ændret fra mine Skrifter.

✂ Af ►»Enten – Eller« kan jeg uheldigviis ikke tilveiebringe et Exemplar, da Oplaget allerede længst er udsolgt, men heldigviis erindrer jeg, at jeg ►ⓘ ii] , først skrevet aller sin Tid, anmodet derom, ved Cand. 👤Giødwad gjennem Justitsraad 👤Collin har afsendt et Exemplar til hiin Bogsamling.

✂ Uagtet jeg neppe tør vente hos Dem, ►høistærede! nogen synderlig Interesse for ►det medfølgende historisk-dogmatiske Arbeide, kan dog denne Tanke ikke afholde mig fra at ønske det bragt i Deres Hænder, idet jeg haaber, at De i hvert Tilfælde vil deri see et Beviis paa min Attraa efter, 275i mere end blotte Ord at vise min Erkjendtlighed for ►de skjønne Gaver, jeg har modtaget fra Deres Haand.

✂ At den samme Haand saarer og læger, har jeg sandet ved ►den lille Billet, som fulgte med det fra Forfatterens Haand for mig bestemte ►Exemplar af Deres sidste Skrift. Thi hvor saarende, naar ►De siger, »at De neppe hos mig tør vente nogen synderlig Interesse for det medfølgende historisk-dogmatiske Arbeide«, hvor saarende! Herre Gud, jeg er jo dog ►theologisk Candidat med bedste Charakteer – og at saa ►summus Theologus ved det Universitet, under hvilket jeg sorterer, skal sige mig noget Saadant, ⓘ hvorhvor] ms. beskadiget K saarende! Men da igjen hvor lægende, at den høiærværdige Forfatter dog alligevel ►»ikke vil af denne Tanke lade sig afholde fra at ønske Skriftet bragt i mine Hænder«, endog selv vil gjøre det, vil sende mig et Exemplar, hvorved der jo falder et dobbelt Eftertryk paa Gaven: hvor lægende, eller rettere hvor mere end lægende, da det Lægende forholder sig dobbelt til det Saarende! Tillad mig da ogsaa at takke derfor.

✂ Dog denne min Tak kommer noget silde, idetmindste ►synes det mig saa. Men hvorfor? Strax da jeg modtog Gaven, ønskede jeg strax med et Par Ord at takke. Men, tænkte jeg, at gjøre det strax vil være uskjønsomt; thi deri ligger jo, at Du ikke har læst Bogen. Saa har jeg, skjønsomt, ventet, indtil jeg har læst Bogen; og paa Grund af denne ⓘ VentenVenten] , først skrevet <ventet> kommer min erkjendtlige Tak – uskjønsomt? – noget silde.