Kierkegaard, Søren Uddrag fra Lærere

👤Werder er en Virtuos mere kan man ikke sige om ham. Jeg har en Mistanke om, at han maa være en Jøde; thi døbte Jøder udmærke sig altid ved Virtuositæt, og spille jo i alle Retninger Rolle i vor Tid. Han kan som en Jongleur lege og spille med de abstrakteste Categorier, og aldrig saa meget som en Fortalelse, uagtet han taler saa hurtigt som en Hest kan løbe. Han er en Skolastiker i gl. Forstand, der i 👤Hegel ligesom hine i 👤Thomas Aquino har fundet ikke blot summa, og summa summæ, men summa summarum. I denne Henseende er han mig næsten et psychologisk Phænomen. Hans Liv, hans Tænken, Omverdenens Mangfoldighed synes næsten blot at faae Betydning for ham, ved at henføres til 👤Hegels Logik. Det er imidlertid altid saare gavnligt for et Universitets studerende Ungdom, at der er en saadan Mand.