Kierkegaard, Søren Uddrag fra Lærere

👤Schelling læser for et udsøgt, talrigt og dog tillige undique conflatum auditorium. I de første Timer var det næsten forbunden med Livsfare at høre ham. Jeg har i mit Liv aldrig været i en mig saa ubehagelig Trængsel – dog hvad gjør man ikke for at høre 👤Schelling. Hans Hovedpunkt bliver bestandig, at der er to Philosophier, en positiv og en negativ. Den negative er givet, dog ikke af 👤Hegel, thi 👤Hegel er hverken negativ ell. positiv, men en forfinet Spinozisme. Den positive skal nu komme. For Fremtiden bliver det altsaa ikke blot Juristerne, der blive doctores juris utriusque, jeg tør smigre mig ved uden at indlevere en ny Afhandling, at blive magister philosophiæ utriusque.