Uddrag fra Lærere

Schelling : sigter til F.W.J. Schellings tiltrædelsesforelæsninger over »Philosophie der Offenbarung«, som SK fulgte fra den 15. nov. 1841 frem til den 4. feb. 1842, se hans fyldige notater fra disse forelæsninger i notesbog 11, i SKS 19, 305-367. – Schelling: 👤Friedrich Wilhelm Joseph Schelling (1775-1854), ty. filosof; studerede filosofi og teologi sammen med den ty. filosof 👤G.W.F. Hegel ( 269,11) i 📌Tübingen; fra 1798 ekstraordinær prof. i 📌Jena, fra 1803 prof. i 📌Würzburg, fra 1806 medlem af det bayerske Videnskabernes Akademi og generalsekretær i Akademiet for de bildende Kunster i 📌München, herefter marginaliseret af Hegel, holdt 1820-26 forelæsninger i 📌Erlangen som honorær prof., men blev fra 1827 prof. i München. Derfra blev han i 1840 kaldet til prof. i filosofi ved universitetet i 📌Berlin, hvor han den 15. nov. 1841 indledte sine tiltrædelsesforelæsninger over »Philosophie der Offenbarung«, jf. indledningen til notesbog 11, i SKS K19, 421-433.

I trykt udgave: Bind 28 side 268 linje 18