Uddrag fra Lærere

Professor Boiesen : 👤Ernst Frederik Christian Bojesen (1803-64), da. teolog, klassisk filolog og skolemand; dimitteredes 1820 fra 📌Borgerdydsskolen i København til 📌Københavns Universitet, underviste 1820-40 i latin og græsk i Borgerdydsskolen og fungerede som skolebestyrer 👤Michael Nielsens højre hånd (se 👤Holger Lund Borgerdydsskolen i 📌Kjøbenhavn 1787-1887. Et Mindeskrift i Anledning af Skolens Hundredaarsfest, Kbh. 1887 (forkortet Borgerdydsskolen i Kjøbenhavn), s. 229-231 og s. 274); 1824 cand.theol., 1833 mag.art. på en afhandling om den gr. harmonilære, 1836 dr.phil. på en afhandling om de aristoteliske problemer (ktl. 1078), fra 1840 lektor i gr. sprog og litteratur ved 📌Sorø Akademi, fra marts 1843 konstitueret som og fra maj 1847 udnævnt til rektor for 📌Sorø Akademi, fik maj 1847 titel af professor. Foruden Bojesens disputats havde SK i sit bibliotek flere skrifter af sin tidligere sproglærer i Borgerdydsskolen (jf. ktl. 1031, 1039 og 1090).

I trykt udgave: Bind 28 side 267 linje 3