↩ Den totale Skylds ►Prioritet er ingen empirisk Bestemmelse, ingen ►summa summarum; thi numerisk fremkommer aldrig nogen Totalitets-Bestemmelse. Skyldens Totalitet bliver til for Individet ved at sætte sin Skyld, om det kun saa var en eneste, om det saa var den ubetydeligste af alle, sammen med Forholdet til en evig Salighed. Derfor var det vi begyndte saaledes: at Bevidstheden om Skyld er det afgjørende Udtryk for Forholdet til en evig Salighed. Den, som 203 ikke forholder sig til denne, kommer aldrig til at fatte sig selv totalt eller væsentligen skyl407dig. Den mindste Skyld, selv om Individet fra den Tid var en 👤Engel, naar den sættes sammen med Forholdet til en evig Salighed, er nok; thi Sammensætningen giver Qvalitets-Bestemmelsen. Og i ►at sætte sammen bestaaer al Fordybelse i Existents. Comparativt, relativt, for en menneskelig Domstol, opfattet med ►Hukommelse (istedenfor med Evighedens Erindring), er een Skyld (collectivt forstaaet) ingenlunde nok dertil og Summen af alle heller ikke. Knuden er imidlertid, at det netop er uethisk at have sit Liv i det Comparative, det Relative, i det Udvortes, og at have ►Politieretten, ►Forligelsescommission, en Avis eller nogle af Kjøbstadens Honoratiores, eller Hovedstadens ►Janhagel til sidste Instants i Forholdet til sig selv.