Kierkegaard, Søren Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift

Indhold





Side
Indledning 1
Første Deel
Det objektive Problem om Christendommens Sandhed
Capitel 1
Den historiske Betragtning 12
§ 1. Den hellige Skrift 13
§ 2. Om Kirken 21
§ 3. Aarhundreders Beviis for Christendommens Sandhed 31
Capitel 2
Den spekulative Betragtning 33
Anden Deel
Det subjektive Problem, Subjektets Forhold til Christendommens Sandhed, eller det at blive Christen
Første Afsnit
Noget om 👤Lessing
Capitel 1
Yttring af Taknemmelighed mod 👤Lessing 43
Capitel 2
Mulige og virkelige Theses af 👤Lessing 50
1) Den subjektive existerende Tænker er opmærksom paa Meddelelsens Dialektik. p. 50. 2) Den existerende subjektive Tænker er i sit Exsistents-Forhold til Sandheden lige saa negativ som positiv, har lige saa megen Comik som han væsentligen har Pathos, og er bestandigt i Vorden ɔ: Stræbende. p. 56. 3) 👤Lessing har sagt: tilfældige historiske Sandheder kunne aldrig blive Beviis for evige Fornuft-Sandheder, samt, at den Overgang, hvorved man paa en historisk Efterretning vil bygge en evig Salighed, er et Spring. p. 66. 4) 👤Lessing har sagt: om Gud holdt i sin høire Haand al Sandhed, i den venstre den bestandige Stræben, valgte han det Sidste. p. 76. a) et logisk System kan der gives. p. 78. b) et Tilværelsens System kan der ikke gives. p. 86.
Andet Afsnit
Det subjektive Problem eller hvorledes Subjektiviteten maa være for at Problemet kan vise sig for den
Capitel 1
Det at blive subjektiv 92
Hvad Ethiken maatte dømme, hvis det at blive Subjekt ikke var den høieste Opgave, der er sat ethvert Menneske. Hvad der maa frasees i den nærmere Forstaaelse af dette. Exempler paa Tænkning i Retning af at blive subjektiv.
Capitel 2
Den subjektive Sandhed, Inderligheden; Sandheden er Subjektiviteten 138
Tillæg
Henblik til en samtidig Stræben i dansk Litteratur 187
Capitel 3
Den virkelige Subjektivitet, den ethiske; den subjektive Tænker
§ 1. Det at existere; Virkelighed 227
§ 2. Mulighed høiere end Virkelighed; Virkelighed høiere end Mulighed; den poetiske, intellectuelle Idealitet; den ethiske Idealitet 241
§ 3. Subjektivitetens enkelte Momenters Samtidighed i den existerende Subjektivitet; Samtidigheden som Modsætning til den spekulative Proces 261
§ 4. Den subjektive Tænker; hans Opgave, hans Form ɔ: hans Stiil 266
Capitel 4
»Smulernes« Problem: hvorledes kan en evig Salighed bygges paa en historisk Viden?
Sectio I
Til Orientation i Anlægget af Smulerne
§ 1. At Udgangspunktet toges i Hedenskabet, og hvorfor? 275
§ 2. Vigtigheden af en foreløbig Overeenskomst om hvad Christendom er, inden der kan være Tale om en Mediation af Christendom og Spekulation; Overeenskomstens Udebliven begunstiger Mediationen, medens dens Udebliven gjør Mediationen illusorisk; Overeenskomstens Indtræden forhindrer Mediationen 281
§ 3. Smulernes Problem som Indlednings-Problem, ikke til Christendommen, men til det at blive Christen 290
Sectio II
Problemet selv
Individets evige Salighed afgjøres i Tiden ved Forholdet til noget Historisk, der ydermere er saaledes historisk, at i dets Sammensætning det er medoptaget, hvilket ifølge sit Væsen ikke kan blive historisk, og altsaa maa blive det i Kraft af det Absurde 293
A
Det Pathetiske
§ 1. Den existentielle Pathos's Begyndelses-Udtryk; den absolute Retning (Respekt) mod det absolute τελος handlende udtrykt i Existentsens Omdannelse – æsthetisk Pathos – Mediationens Svigefuldhed – Middelalderens Klosterbevægelse – Paa eengang at forholde sig absolut til sit absolute τελος og relativt til de relative 295
§ 2. Den existentielle Pathos's væsentlige Udtryk: Lidelse – Lykke og Ulykke som æsthetisk Livs-Anskuelse modsat Lidelse som religieus Livs-Anskuelse (belyst i det religieuse Foredrag) – Lidelsens Virkelighed (Humor) – Lidelsens Virkelighed i sidste Forhold som Kjende paa at en Existerende forholder sig til en evig Salighed – Religieusitetens Illusion – Anfægtelse – Lidelsens Grund og Betydning i første Forhold: Afdøen fra Umiddelbarheden og dog Forbliven i Endeligheden – Et opbyggeligt Divertissement – Humor som Religieusitetens Incognito 329
§ 3. Den existentielle Pathos's afgjørende Udtryk: Skyld – At Undersøgelsen gaaer tilbage istedenfor fremad – Skyldens evige Erindren er det høieste Udtryk for Skyld-Bevidsthedens Forhold til en evig Salighed – Lavere Udtryk for Skyld-Bevidstheden og dertil svarende Former af Fyldestgjørelse – Den selvgjorte Poenitentse – Humor – Den skjulte Inderligheds Religieusitet 403
Mellemsætning mellem A og B 427
B
Det Dialektiske
§ 1. Den dialektiske Modsigelse, hvilken er Bruddet: at forvente en evig Salighed i Tiden ved et Forhold til et Andet i Tiden 438
§ 2. Den dialektiske Modsigelse, at en evig Salighed begrundes paa Forholdet til noget Historisk 441
§ 3. Den dialektiske Modsigelse, at det Historiske, om hvilket her er Tale, ikke er noget simpelt Historisk, men dannet af hvad der kun mod sit Væsen kan blive historisk, altsaa i Kraft af det Absurde 445
Tillæg til B
Det Dialektiskes Tilbagevirken i det Pathetiske til skærpet Pathos, og denne Pathos's samtidige Momenter 448
a) Synds-Bevidstheden 449
b) Forargelsens Mulighed 450
c) Sympathiens Smerte 451
Capitel V
Slutning 452
Tillæg
Forstaaelsen med Læseren 475