↩
VII
13
Indhold
VII
13
Indhold
| Side | ||
| Indledning | 1 | |
| Første Deel | ||
| Det objektive Problem om Christendommens Sandhed | ||
| Capitel 1 | ||
| Den historiske Betragtning | 12 | |
| § 1. | Den hellige Skrift | 13 |
| § 2. | Om Kirken | 21 |
| § 3. | Aarhundreders Beviis for Christendommens Sandhed | 31 |
| Capitel 2 | ||
| Den spekulative Betragtning | 33 | |
| Anden Deel | ||
| Det subjektive Problem, Subjektets Forhold til Christendommens Sandhed, eller det at blive Christen | ||
| Første Afsnit | ||
| Noget om 👤Lessing | ||
| Capitel 1 | ||
| Yttring af Taknemmelighed mod 👤Lessing | 43 | |
| 14Capitel 2 | ||
| Mulige og virkelige Theses af 👤Lessing | 50 | |
| 1) Den subjektive existerende Tænker er opmærksom paa Meddelelsens Dialektik. p. 50. 2) Den existerende subjektive Tænker er i sit Exsistents-Forhold til Sandheden lige saa negativ som positiv, har lige VIII saa megen Comik som han væsentligen har Pathos, og er bestandigt i Vorden ɔ: Stræbende. p. 56. 3) 👤Lessing har sagt: tilfældige historiske Sandheder kunne aldrig blive Beviis for evige Fornuft-Sandheder, samt, at den Overgang, hvorved man paa en historisk Efterretning vil bygge en evig Salighed, er et Spring. p. 66. 4) 👤Lessing har sagt: om Gud holdt i sin høire Haand al Sandhed, i den venstre den bestandige Stræben, valgte han det Sidste. p. 76. a) et logisk System kan der gives. p. 78. b) et Tilværelsens System kan der ikke gives. p. 86. | ||
| Andet Afsnit | ||
| Det subjektive Problem eller hvorledes Subjektiviteten maa være for at Problemet kan vise sig for den | ||
| Capitel 1 | ||
| Det at blive subjektiv | 92 | |
| Hvad Ethiken maatte dømme, hvis det at blive Subjekt ikke var den høieste Opgave, der er sat ethvert Menneske. Hvad der maa frasees i den nærmere Forstaaelse af dette. Exempler paa Tænkning i Retning af at blive subjektiv. | ||
| Capitel 2 | ||
| Den subjektive Sandhed, Inderligheden; Sandheden er Subjektiviteten | 138 | |
| Tillæg | ||
| Henblik til en samtidig Stræben i dansk Litteratur | 187 | |
| 15Capitel 3 | ||
| Den virkelige Subjektivitet, den ethiske; den subjektive Tænker | ||
| § 1. | Det at existere; Virkelighed | 227 |
| § 2. | Mulighed høiere end Virkelighed; Virkelighed høiere end Mulighed; den poetiske, intellectuelle Idealitet; den ethiske Idealitet | 241 |
| § 3. | Subjektivitetens enkelte Momenters Samtidighed i den existerende Subjektivitet; Samtidigheden som Modsætning til den spekulative Proces | 261 |
| § 4. | Den subjektive Tænker; hans Opgave, hans Form ɔ: hans Stiil | 266 |
| Capitel 4 | ||
| »Smulernes« Problem: hvorledes kan en evig Salighed bygges paa en historisk Viden? | ||
| Sectio I | ||
| Til Orientation i Anlægget af Smulerne | ||
| § 1. | At Udgangspunktet toges i Hedenskabet, og hvorfor? | 275 |
| IX§ 2. | Vigtigheden af en foreløbig Overeenskomst om hvad Christendom er, inden der kan være Tale om en Mediation af Christendom og Spekulation; Overeenskomstens Udebliven begunstiger Mediationen, medens dens Udebliven gjør Mediationen illusorisk; Overeenskomstens Indtræden forhindrer Mediationen | 281 |
| § 3. | Smulernes Problem som Indlednings-Problem, ikke til Christendommen, men til det at blive Christen | 290 |
| Sectio II | ||
| Problemet selv | ||
| Individets evige Salighed afgjøres i Tiden ved Forholdet til noget Historisk, der ydermere er saaledes historisk, at i dets Sammensætning det er medoptaget, hvilket ifølge sit Væsen ikke kan blive historisk, og altsaa maa blive det i Kraft af det Absurde | 293 | |
| 16A | ||
| Det Pathetiske | ||
| § 1. | Den existentielle Pathos's Begyndelses-Udtryk; den absolute Retning (Respekt) mod det absolute τελος handlende udtrykt i Existentsens Omdannelse – æsthetisk Pathos – Mediationens Svigefuldhed – Middelalderens Klosterbevægelse – Paa eengang at forholde sig absolut til sit absolute τελος og relativt til de relative | 295 |
| § 2. | Den existentielle Pathos's væsentlige Udtryk: Lidelse – Lykke og Ulykke som æsthetisk Livs-Anskuelse modsat Lidelse som religieus Livs-Anskuelse (belyst i det religieuse Foredrag) – Lidelsens Virkelighed (Humor) – Lidelsens Virkelighed i sidste Forhold som Kjende paa at en Existerende forholder sig til en evig Salighed – Religieusitetens Illusion – Anfægtelse – Lidelsens Grund og Betydning i første Forhold: Afdøen fra Umiddelbarheden og dog Forbliven i Endeligheden – Et opbyggeligt Divertissement – Humor som Religieusitetens Incognito | 329 |
| § 3. | Den existentielle Pathos's afgjørende Udtryk: Skyld – At Undersøgelsen gaaer tilbage istedenfor fremad – Skyldens evige Erindren er det høieste Udtryk for Skyld-Bevidsthedens Forhold til en evig Salighed – Lavere Udtryk for Skyld-Bevidstheden og dertil svarende Former af Fyldestgjørelse – Den selvgjorte Poenitentse – Humor – Den skjulte Inderligheds Religieusitet | 403 |
| Mellemsætning mellem A og B | 427 | |
| X | B | |
| Det Dialektiske | ||
| § 1. | Den dialektiske Modsigelse, hvilken er Bruddet: at forvente en evig Salighed i Tiden ved et Forhold til et Andet i Tiden | 438 |
| § 2. | Den dialektiske Modsigelse, at en evig Salighed begrundes paa Forholdet til noget Historisk | 441 |
| § 3. | Den dialektiske Modsigelse, at det Historiske, om hvilket her er Tale, ikke er noget simpelt Historisk, men dannet af hvad der kun mod sit Væsen kan blive historisk, altsaa i Kraft af det Absurde | 445 |
| 17Tillæg til B | ||
| Det Dialektiskes Tilbagevirken i det Pathetiske til skærpet Pathos, og denne Pathos's samtidige Momenter | 448 | |
| a) | Synds-Bevidstheden | 449 |
| b) | Forargelsens Mulighed | 450 |
| c) | Sympathiens Smerte | 451 |
| Capitel V | ||
| Slutning | 452 | |
| Tillæg | ||
| Forstaaelsen med Læseren | 475 | |