Uddrag fra Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift

at Systemet endnu ikke er færdigt : Efter 👤Hegels ( 39,29) død opstod forskellige forsøg på at fuldende det hegelske system ved at nuancere de enkelte dele el. ved ligefrem at supplere det fx med en psykologi, en etik ( 309,20) og en mere ortodoks teologi. Til de filosoffer, der på denne måde gik videre ( 56,21) end Hegel, hørte 👤J.L. Heiberg ( 159,4), der i »Det logiske System. Første Afhandling, indeholdende Paragrapherne 1-23« i 📖 Perseus, Journal for den speculative Idee, udg. af J.L. Heiberg, bd. 1-2, 📌Kbh. 1837-38, ktl. 569; bd. 2, 1838, skriver: »Uagtet nu Ingen er villigere end jeg til at erkjende den hegelske Logiks evige Gyldighed i Principerne og i Methoden, saa forstaaer det sig dog af sig selv – ja det er næsten en Trivialitet at sige det – at den, ligesom ethvert menneskeligt Værk, har sine Ufuldkommenheder i Detaillen, saa at den paa et og andet Punkt kan behøve deels nærmere Udviklinger, dels anderledes modificerede Bestemmelser, uagtet Grundtankerne deri, som det Guddommelige og Evige, ere urokkelige og maae vedligeholdes i enhver ny Fremstilling af Videnskaben«, s. 5. Skønt Heiberg understreger, at dialektikken i systemets første triade (hos Hegel: 'Sein', 'Nichts' og 'Werden') gentager sig i systemets øvrige triader, så ændrer han dog de tre første kategorier til: 'Væren og Intet', 'Vorden' og 'Tilværen'. Argumenterne for denne forandring vil Heiberg levere ved at »vise os det Hele i uafbrudt Forbindelse, saa at intet Spring vil finde Sted«, s. 7. SK udfolder selv senere i AE, hvordan systemet principielt aldrig kan blive færdigt, jf. AE, SKS 7, 106-120.

I trykt udgave: Bind 7 side 22 linje 29