◄ at man leer af et stygt ... Smerte, der har det : 👤Aristoteles ( 10,19) skriver i kap. 5 af Poetikken (1149 a 32-37): »Komedien er som tidligere omtalt en efterligning af ringere mennesker, – ringere dog ikke taget i den betydning, at det omfatter enhver form for slethed, men i den forstand, at det komiske er en del af det hæslige og mindreværdige. Det komiske er nemlig en slags fejlgreb, dvs. en form for det hæslige, som ikke volder smerte og ikke har nogen skadelig virkning; således er, for at bruge et nærliggende eksempel, en komisk maske hæslig og forvrænget, uden at den virker pinagtig på os« (Aristoteles Om digtekunsten, overs. af 👤E. Harsberg, 📌Kbh. 1970, s. 35). I stedet for denne oversættelses 'en komisk maske' læste man tidligere 'et ansigt', jf. fx Aristoteles Dichtkunst ( 466,4), s. 10 (»ein Gesicht«), og 👤C.F. Flögel Geschichte der komischen Litteratur ( 381,17) bd. 1, s. 41 (»ein Gesicht«); det gr. udtryk er πϱόσωπον (prósōpon), der egl. betyder ansigt, men som i teatermæssig sammenhæng betegner en rolle el. maske.
I trykt udgave: Bind 7 side 466 linje 8