◄ Om Humoren og Speculationen (...) erklære sig for Christendom : Der sigtes til den spekulative, især hegelianske filosofi, i hvilken 'humoren' ofte spiller en central rolle som den højeste, kristelige livsanskuelse. I 📌Danmark blev denne anskuelse først og fremmest udviklet af 👤H.L. Martensen, der i anmeldelsen af 👤J.L. Heibergs Nye Digte ( 42,9) lader det komiskes forrang over det tragiske gælde på det religiøse område, således at katolicismens tragiske perspektiv overvindes af protestantismens komiske: »Det Humoristiske, der udelukkende tilhører Christendommen, indeholder hele Ironien, den poetiske Retfærdighed over den faldne Verden, men tillige Kjærlighedens og Forsoningens Fylde. Den indeholder den hele Verdens-Smerte overvunden i et Rigdoms Dyb af Glæde. Netop fordi den humoristiske Anskuelse betragter den hele Verden ikke blot gjennem et moralsk, men et metaphysisk Medium, seer den alle Modsætninger som dialectiske; det samme Syndighedens Princip, som er i de Onde, seer den ogsaa i dem, der kaldes Gode og Fromme, det samme Endelighedens Præg i det, som kaldes Ubetydeligt, seer den ogsaa i det, som kaldes Stort og Høit; det er Forfængelighed Altsammen og det af den Grund, at det Altsammen dog kun hører til denne skrøbelige Verden. Men den elsker denne Verden tiltrods for dens Skrøbelighed, dens Ondskab og Slethed, og ligesom den lader hele Endeligheden uden Undtagelse gaae til Grunde og ophæver Forskjellen paa Stort og Smaat, saaledes redder den ogsaa og restituerer den hele Endelighed, det Mindste med det Største. I en divina commedia der havde det humoristiske Princip i sig vilde Gud ikke blot forestilles som den retfærdige Verdensdommer, men som den absolute Aand, der ikke blot anskuer Menneskene gjennem ethiske, men lige saa meget gjennem metaphysiske, ikke blot gjennem tragiske, men lige saa meget gjennem comiske Categorier, og som tilsidst tager dem alle til Naade, fordi de ikke blot ere syndige men endelige, ikke blot onde men slette, ikke blot fordømmelige, men latterlige, ikke blot ere faldne, men tilhøre en falden Verden«, Fædrelandet nr. 398, sp. 3212. Martensens opfattelse af humoren findes også udfoldet i hans Grundrids til Moralphilosophiens System ( 56,33), § 56, hvor det bl.a. hedder: »Det Humoristiske er den inderste Baggrund i al christelig Verdensbetragtning«, s. 60, og videre: »Det Humoristiske er som umiddelbar practisk Livsanskuelse det Samme, hvad Speculationen er som begribende Theorie«, s. 62.
I trykt udgave: Bind 7 side 247 linje 23