Uddrag fra Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift

Man hører i vor Tid ... ere blevne Positive : Den hegelianske, spekulative filosofi fremhæver gerne, at den ved sin metode ( 102,25) er positiv, fx i forhold til 👤Kants ( 299,19) kritiske og negative filosofi. I hegeliansk sprogbrug kan 'det positive' betegne dels det umiddelbare, der skal ophæves ( 202,35) i refleksionen (det negative), dels den spekulative enhed, der atter skal forsone el. mediere ( 39,23) de af refleksionen satte modsætninger. Jf. fx 👤J.L. Heibergs ( 159,4) fremstilling i § 15 af »Det logiske System« i Perseus ( 22,29), nr. 2, s. 30f. For at gennemføre sin metode må den hegelianske filosof dog forudsætte selv at besidde den absolutte sandhed el. det positive. I 👤Schellings ( 102,24) forelæsninger over åbenbaringsfilosofien, som SK fulgte i 📌Berlin i vintersemesteret 1841/42, placeres 👤Hegels filosofi i forlængelse af Schellings tidlige identitetsfilosofi og betegnes derfor som en negativ filosofi. Jf. fx 9. forelæsning i notesbog 11, SKS 19, 312f. Schelling selv vil i sine forelæsninger gå videre og grundlægge en positiv filosofi, dvs. en filosofi, som relaterer sig til eksistensen. – deres Takkebønner til Gud ... som hine Negative: hentyder til Luk 18,11, hvor 👤Jesus i en lignelse fortæller om en farisæer, der sagde: »Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsforbrydere, eller som tolderen dér.«

I trykt udgave: Bind 7 side 80 linje 31